3 John 1

Danish 1819

Jump to:

1Den Ældste til Cajus, den Elskelige, hvilken jeg elsker i Sandhed.

2Du Elskelige! jeg ønsker, at du i Alt maa lide vel og være karsk, ligesom din Sjæl lider vel.

3Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandheden.

4Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandheden.

5Du Elskelige! du gjør troligen Alt, hvad du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede,

6hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du gjør vel, naar du befordrer deres Reise saaledes, som det er sømmeligt for Gud.

7Thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne.

8Derfor ere vi skyldige at antage os Saadanne, paa det vi kunne blive Medarbeidere for Sandheden.

9Jeg haver tilskrevet Menigheden; men Diotrephes, som vil gjerne være den Ypperste iblandt dem, antager os ikke.

10Derfor, naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvasker os; og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden.

11Du Elskelige! efterfølg ikke det Onde, men det Gode. Hvo som gjør Godt, er af Gud; men hvo som gjør Ondt, haver ikke seet Gud.

12Demetrius haver et godt Vidnesbyrd af Alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og I vide, at vort Vidnesbyrd er sandt.

13Jeg havde Meget at melde, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.

14Men jeg haaber snart at see dig, og da skulle vi mundtligen tale sammen.

15Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især. Amen.

Jump to: