Isaiah 3

Danish 1819

← Chapter 2 Jump to: Chapter 4 →

1Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;

2Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;

3Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.

4Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.

5Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge imod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.

6Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:

7Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!

8Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.

9Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

10Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.

11Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.

12Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.

13Herren er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.

14Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: - "I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.

15Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth."

16Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:

17Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.

18Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankel" ringene og de virkede Huer og Spænderne,

19Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,

20de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,

21Fingerringene og Næseringene,

22Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,

23Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.

24Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.

25Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.

26Og i hendes Porte skal være Bedøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.

← Chapter 2 Jump to: Chapter 4 →