bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 1819
/
John 5
John 5
Danish 1819
← Chapter 4
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 6 →
1
Derefter var det Jødernes Høitid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2
Men der var en Dam i Jerusalem ved Faareporten, den kaldes paa Hebraisk Bethesda, og haver fem Buegange.
3
I dem laae en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres.
4
Thi paa visse Tider foer en Engel ned udi Dammen og oprørte Vandet. Hvo som da først, efter Vandets oprør, steg ned, blev sund, hvadsomhelst Syge han var beheftet med.
5
Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.
6
Der Jesus saae ham ligge, og vidste, at han allerede havde ligget lang Tid, sagde han til ham: vil du vorde sund?
7
Den Syge svarede ham: Herre! jeg haver Ingen, som kan bringe mig i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden før jeg.
8
Jesus sagde til ham: staa op, tag din Seng og gak.
9
Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
10
Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: det er Sabbat, det er dig ei tilladt at bære Sengen.
11
Han svarede dem: den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: tag din Seng og gak.
12
Da spurgte de ham: hvo er det Menneske, som sagde til dig: tag din Seng og gak?
13
Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var meget Folk paa Stedet.
14
Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: see, du er bleven sund; synd ikke mere, at dig ikke noget værre skal vederfares.
15
Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham sund.
16
Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, og søgte at slaae ham ihjel, efterdi han havde gjort dette paa en Sabbat.
17
Men Jesus svarede dem: min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.
18
Derfor søgte da Jøderne end mere at slaae ham ihjel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader, og gjorde sig selv Gud lig.
19
Derfor svarede Jesus og sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: Sønnen kan slet intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; thi hvilke Ting, som han gjør, de samme gjør og Sønnen ligesaa.
20
Thi Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det, han selv gjør, og han skal vise ham større Gjerninger end disse, at I skulle forundre Eder.
21
Thi ligesom Faderen opvækker Døde og gjør levende, ligesaa gjør og Sønnen levende, hvilke han vil.
22
Ogsaa dømmer Faderen Ingen, men haver givet Sønnen al Dom,
23
at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.
24
Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo som hører mit Ord, og troer den, som mig udsendte, haver et evigt Liv, og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.
25
Sandelig, sandelig siger jeg Eder: den time kommer, ja, er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.
26
Thi ligesom Faderen haver Livet i sig selv, saaledes haver han og givet Sønnen at have Livet i sig selv;
27
og haver givet ham Magt, ogsaa at holde Dom, efterdi han er Menneskens Søn.
28
Forundrer Eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst,
29
og de skulle gaae frem, de, som have gjort Godt, til Livsens Opstandelse, men de, som have gjort Ondt, til Dommens Opstandelse.
30
Jeg kan slet intet gjøre af mig selv; ligesom jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men Faderens Villie, som haver udsendt mig.
31
Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
32
Der er en Anden, som vidner om mig, og jeg veed, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
33
I have sendt til Johannes, og han haver vidnet for Sandheden.
34
Men ikke fra et Menneske henter jeg Vidnesbyrd; dog dette siger jeg, paa det I skulle frelses.
35
Han var et brændende og skinnende Lys; men I have til en Tid villet fryde Eder ved hans Lys.
36
Men jeg haver et større Vidnesbyrd end Johannes’; thi de Gjerninger, som Faderen haver givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen haver udsendt mig.
37
Og Faderen, som haver udsendt mig, haver selv vidnet om mig; I have aldrig hverken hørt hans Røst eller seet hans Skikkelse.
38
Og I have ikke hans Ord blivende i Eder; thi den, som han haver udsendt, ham troe I ikke.
39
I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have et evigt Liv; og disse er det, som vidne om mig.
40
Og I ville ikke komme til mig, at I kunne have Livet.
41
Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
42
men jeg kjender Eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i Eder.
43
Jeg er kommen i min Faders Navn, og I annamme mig ikke; dersom en Anden kommer i sit eget Navn, ham skulle I annamme.
44
Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke?
45
Tænker ikke, at jeg vil anklage Eder for Faderen; der er den, som Eder anklager, Moses, paa hvem I haabe.
46
Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han haver skrevet om mig.
47
Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?
← Chapter 4
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 6 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21