Revelation 21

Danish 1819

← Chapter 20 Jump to: Chapter 22 →

1Og jeg saae en ny Himmel og en ny Jord; thi de første Himmel og den første Jord var forgaaet, og Havet var ikke mere.

2Og jeg, Johannes, saae den hellige Stad, det nye Jerusalem, at stige ned af Himmelen fra Gud, beredet som Bruden, smykket for sin Brudgom.

3Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: see, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud.

4Og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi det Første er veget bort.

5Og den som sad paa Thronen, sagde: see, jeg gjør alle Ting nye. Og han siger til mig: skriv; thi disse Ord ere sande og trofaste.

6Og han sagde til mig: det er skeet. Jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden. Den Tørstige vil jeg give af Livsens Vands Kilde uforskyldt.

7Den, som seirer, skal arve alle Ting, og jeg vil være ham en Gud, og han skal være mig en Søn.

8Men de Feige og Vantroe og Vederstyggelige og Manddrabere og Skjørlevnere og Troldkarle og Afgudsdyrkere og alle Løgnere, deres Deel skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død.

9Og een af de syv Engle, som havde de syv Skaaler fulde af de syv sidste Plager, kom til mig og talede med mig og sagde: kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.

10Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.

11Den havde Guds Herlighed, og dens Glands var som den dyrebareste Steen, som krystalklar Jaspis.

12Den havde ogsaa en stor og høi Muur med tolv Porte, og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammer;

13mod Østen tre Porte, mod Norden tre Porte, mod Sønden tre Porte, mod Vesten tre Porte.

14Og Stadens Muur havde tolv Grundvolde, og paa dem Lammets tolv Apostlers Navne.

15Og den, som talede med mig, havde et Guldrør, at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Muur.

16Og Staden ligger i Fiirkant; dens Længde er saa stor som Breden. Og han maalte Staden med Røret: Tolv tusinde Stadier; og dens Høide svarer lige til dens Længde og Brede.

17Og han maalte dens Muur, hundrede fire og fyrretyve Alen, efter et Menneskes Maal, som Engelen brugte.

18Og dens Muur var fra Grunden opbygt af Jaspis, og Staden var reent Guld, lig det rene Glar.

19Og Stadens Muurs Grundvolde vare prydede med allehaande dyrebare Stene; den første Grundvold var Jaspis, den anden Saphir, den tredie Chalcedon, den fjerde Smaragd,

20den femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Chrysolith, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Chrysopras, den ellevte Hyacinth, den tolvte Amethyst.

21Og de tolv Porte vare Perler, enhver af Portene een Perle, og Stadens Gade var reent Guld, som et gjennemsigtigt Glar.

22Og jeg saa intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud den Almægtige og Lammet.

23Og Staden behøver ikke Sol eller Maane til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys.

24Og Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Glands og Herlighed til den.

25Dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen, og Nat skal der ikke være.

26Og de skulle føre Folkenes Glands og Herlighed til den.

27Og intet Ureent skal komme ind i den, ei heller Nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livsens Bog.

← Chapter 20 Jump to: Chapter 22 →