Leviticus 27

Danish 2015 (Bibelen på Hverdagsdansk)

← Chapter 26 Jump to:

1Herren sagde til Moses:

2„Sig til Israels folk, at hvis et menneske er blevet givet eller giver sig selv til Herrens tjeneste som følge af et særligt løfte, kan dette menneske købes fri mod følgende betaling:

350 shekel for en mand mellem 20 og 60 år,

430 shekel for en kvinde,

520 shekel for en dreng mellem 5 og 20 år, 10 shekel for en pige,

6fem shekel for en dreng mellem en måned og fem år, tre shekel for en pige,

715 shekel for en mand over 60 år; og ti shekel for en kvinde over 60 år.

8Men hvis den, der aflagde løftet, ikke har råd til at betale det forlangte beløb, skal han henvende sig til præsten, og præsten skal vurdere, hvor meget den pågældende kan betale.

9Har man lovet Herren et af de dyr, der kan anvendes som offerdyr, kan det ikke købes fri. Når det først er lovet til Herren, er det blevet hans ejendom.

10Når løftet skal indfries, kan man ikke bytte det lovede dyr med et andet, hvad enten det er et ringere eller et bedre dyr. Kommer man med et andet dyr end det lovede, skal begge dyr tilfalde Herren.

11Har man lovet Herren et af de dyr, der ikke kan anvendes som offerdyr, skal man føre dyret til præsten,

12så han kan vurdere dets pris, og den vurdering kan ikke ankes.

13Ønsker giveren nu at løskøbe dyret, kan han gøre det ved at betale vurderingssummen plus 20 procent.

14Har nogen lovet at overgive sit hus til Herren, skal præsten vurdere husets værdi, og den vurdering kan ikke ankes.

15Hvis giveren ønsker at tilbagekøbe huset, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.

16Har nogen lovet at give udbyttet fra et stykke af sin slægtsjord til Herren, skal værdien vurderes efter, hvor meget såsæd, der skal bruges til at tilså jordstykket med byg, 50 shekel pr. tønde såsæd.

17Dette beløb skal gælde, hvis retten til jorden bliver overgivet i et jubelår.

18Men sker det efter et jubelår, skal værdien udregnes i forhold til antallet af de årsafgrøder, der er tilbage indtil næste jubelår, så beløbet bliver reduceret.

19Ønsker giveren senere at tilbagekøbe den fulde ret til sit jordstykke, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.

20Men hvis han ikke køber retten til jorden tilbage inden jubelåret, eller hvis han sælger den videre, kan han ikke derefter købe den tilbage.

21Når jubelåret kommer, og jordstykket gives fri, skal den tilhøre Herren, og præsterne får ansvaret for den.

22Hvis nogen har købt et stykke jord, som ikke er hans egen slægtsjord, og ønsker at overgive udbyttet fra jorden til Herren,

23skal præsten vurdere værdien efter, hvor lang tid der er til jubelåret. Hvis giveren senere ønsker at tilbagekøbe retten til jorden, skal han betale det beløb, som præsten har sat værdien til.

24Når jubelåret kommer, skal jorden overdrages den oprindelige ejer, som i sin tid solgte den.

25En shekel sølv skal vejes efter den standardvægt, der bruges i helligdommen.

26Ingen kan give den førstefødte kalv eller det førstefødte lam eller kid til Herren, for det førstefødte tilhører i forvejen Herren.

27Men hvis det førstefødte dyr er af den slags, der ikke kan bruges som offerdyr, skal ejeren betale præsten vurderingsprisen med et tillæg på 20 procent, og hvis ejeren ikke vil løskøbe dyret, skal præsten sælge det til en anden for vurderingssummen.

28Men alt, som betingelsesløst er helliget Herren, hvad enten det drejer sig om mennesker, dyr eller arvet jord, kan ikke købes tilbage eller sælges, for det er helligt og tilhører Herren ubetinget.

29Hvis et menneske er skyldig til døden, kan det ikke købes fri mod at betale en løsesum. Det menneske skal dø.

30En tiendedel af landets korn- og frugthøst skal sættes til side til Herren, og det tilhører ham.

31Hvis nogen ønsker at betale med rede penge i stedet, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.

32Også hver tiende af jeres hornkvæg og småkvæg skal gives til Herren.

33I må ikke skele til om dyrene er gode eller dårlige, når I betaler jeres tiende til Herren. Et lovet dyr kan ikke senere ombyttes med et andet. Kommer nogen med et andet dyr, skal begge dyr tilfalde Herren, og de kan ikke købes fri med penge.”

34Det var, mens Moses opholdt sig på Sinaibjerget, at Herren gav ham alle de her love, som skulle gives videre til Israels folk.

← Chapter 26 Jump to: