Luke 5

Danish 2015 (Bibelen på Hverdagsdansk)

← Chapter 4 Jump to: Chapter 6 →

1En dag, da Jesus stod nede ved Genesaret Sø, trængte folk sig ind på ham for at kunne høre Guds ord.

2Så fik han øje på to både, der lå i vandkanten. Fiskerne var gået fra borde og var ved at rense deres net.

3Jesus gik om bord i den båd, der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land, hvorefter han satte sig ned i båden og underviste menneskemængden derfra.

4Da han var færdig, vendte han sig mod Simon og hans partner og sagde: „Sejl ud på dybt vand og læg jeres garn ud til fangst!”

5„Jamen, mester, vi har slidt hele natten uden at fange noget,” indvendte Simon. „Men når du siger det, så prøver vi igen.”

6Det varede ikke længe, før nettene var så sprængfyldte med fisk, at de var lige ved at gå i stykker.

7Simon gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem, og snart var begge både så fyldte med fisk, at de var lige ved at synke.

8Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: „Gå bort fra mig, Herre! Jeg er alt for stor en synder til at være i din nærhed.”

9Både han selv og hans medhjælpere var lamslåede og forskrækkede over den mirakuløse fiskefangst.

10Det samme var Peters makkere i den anden båd, Jakob og Johannes, Zebedæusʼ sønner. Men Jesus sagde til Simon: „Vær ikke bange. Fra nu af skal du være menneskefisker.”

11Efter at de havde trukket bådene på land, sagde de farvel til fiskeriet og fulgte nu Jesus som hans disciple.

12I en af de byer, Jesus besøgte, var der en mand, som var hårdt angrebet af spedalskhed. Da han fik øje på Jesus, kastede han sig med ansigtet mod jorden. „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!” bad han.

13Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. „Det vil jeg!” sagde han. „Bliv rask!” I samme øjeblik forsvandt spedalskheden.

14Jesus forbød ham at sige det til nogen og fortsatte: „Gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Og husk at tage den offergave med, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”

15Alligevel spredtes rygtet hurtigt, og store folkemængder kom for at høre Jesus og for at blive helbredt for deres sygdomme.

16Jesus trak sig derfor tilbage til øde områder, hvor han havde chance for at være alene og få tid til at bede.

17En dag, da Jesus var i færd med at undervise, sad der mange farisæere og skriftlærde blandt tilhørerne. De var kommet både fra landsbyerne i Galilæa og Judæa og helt fra Jerusalem, og Guds kraft var til stede, så Jesus kunne helbrede.

18Så kom der nogle mænd gående med en lam mand på en sovemåtte. De forsøgte at komme ind i huset for at lægge den syge foran Jesus,

19men det kunne de ikke på grund af de mange mennesker, der var forsamlede. I stedet gik de op på husets flade tag, fjernede noget af taget over verandaen og firede sovemåtten med den syge mand ned lige foran Jesus.

20Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme mand: „Min ven, dine synder er dig tilgivet.”

21Men farisæerne og de skriftlærde tænkte: „Hvad bilder han sig ind? Det er da en hån imod Gud! Kun Gud kan tilgive synder.”

22Jesus kendte deres tanker og sagde: „Hvorfor tænker I sådan?

23Hvad er lettest at sige: ‚Dine synder er tilgivet,’ eller: ‚Rejs dig op og gå på dine ben’?

24Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder.” Med de ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: „Rejs dig op, tag din sovemåtte og gå hjem!”

25Straks rejste manden sig for øjnene af dem, tog sin måtte og gik hjem, alt imens han lovpriste Gud.

26Alle de tilstedeværende var ude af sig selv af begejstring og ærefrygt. De priste Gud og sagde: „Vi har set de utroligste ting i dag.”

27Da Jesus senere var på vej ud af byen, fik han øje på en mand ved navn Levi, der sad ved toldstedet og opkrævede skat til romerne. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham.

28Straks rejste Levi sig, forlod alt og fulgte med ham som en af hans disciple.

29Derefter holdt Levi en stor fest i sit hjem med Jesus som æresgæst. Blandt gæsterne var der mange skatteopkrævere.

30Farisæerne og de skriftlærde var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan I få jer selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

31Det var Jesus, der svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge.

32Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

33Så var der nogle, der sagde: „Johannes Døbers disciple faster og beder ofte, og det gør farisæernes også. Hvorfor gør dine disciple det så ikke?”

34Jesus svarede: „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham.

35Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.”

36Jesus svarede dem også med følgende billedtale: „Ingen kunne finde på at rive sit nye tøj i stykker for at bruge det til at lappe sit gamle tøj. For det første ødelægger man sit nye tøj, og for det andet passer den nye lap alligevel ikke til det gamle tøj.

37Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, sprænger den de gamle lædersække. På den måde går vinen til spilde, og lædersækkene bliver ødelagt.

38Nej, ny vin skal hældes på nye lædersække.

39Men de, som er vant til at drikke den gamle vin, vil ikke prøve den ny, for de er overbeviste om, at den gamle vin er bedst.”

← Chapter 4 Jump to: Chapter 6 →