1 Corinthians 13

Danish Bible (LB) 1866

← Chapter 12 Jump to: Chapter 14 →

1Om jeg end talede menneskenes og englenes tungemaal, men havde ikke kjærlighed, var jeg en lydende malm og en klingende bjælde;

2og havde jeg profetiens gave og kjendte alle hemmelighederne og al kundskab, ja havde jeg al tro, saa jeg kunde flytte bjerge, men havde ikke kjærlighed, var jeg intet;

3og uddelte jeg alt mit godt til fattige, ja hengav jeg mit legeme til at brændes, men havde ikke kjærlighed, gavnede det mig intet.

4Kjærligheden er langmodig, den er velvillig; kjærligheden bærer ikke nid, kjærligheden suser ikke frem, den opblæses ikke;

5den gjør intet usømmeligt, søger ej sit eget, forbitres ikke, tænker intet ondt;

6glæder sig ikke over uretten, men glæder sig ved sandheden;

7den taaler alt, troer alt, haaber alt, bærer alt.

8Kjærligheden affalder aldrig; men hvad enten det er profetiske gaver, skulle de afskaffes, eller tungemaal, de skulle ophøre, eller kundskab, den skal afskaffes.

9Vi forstaa nemlig stykkevis og profetere stykkevis;

10men naar det fuldkomne kommer, skal det stykkevise afskaffes.

11Da jeg var et barn, talede jeg som et barn, tænkte som et barn, dømte som et barn; men da jeg blev mand, aflagde jeg det barnagtige;

12thi vi se nu i gaadespejl, men da ansigt til ansigt; nu kjender jeg stykkevis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og bliver kjendt.

13Saa bliver da disse tre: tro, haab, kjærlighed; men størst af dem er kjærligheden.

← Chapter 12 Jump to: Chapter 14 →