Acts 21

Danish Bible (LB) 1866

← Chapter 20 Jump to: Chapter 22 →

1Men som vi skulde sejle, slede vi os fra dem og kom i lige kurt til Kos, næste dag til Rodos og derfra til Patara;

2og da vi traf et skib, som gik til Fønikien, gik vi ombord og sejlede med;

3vi fik Kypern i sigte, lod den bagbords, sejlede til Syrien og naaede Tyros; thi der skulde skibet losse.

4Da vi traf disciple, blev vi der en uge. Disse sagde Paulos ved Aanden, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.

5Efter disse dages forløb droge vi paa rejsen, og alle ledsagede os med kvinder og børn helt uden for staden; og ved stranden faldt vi paa knæ og holdt bøn;

6saa tog vi afsted fra hverandre; vi gik ombord, og de vendte hjem.

7Vi fuldendte vor sejlads og kom fra Tyros til Ptolemais; vi hilsede brødrene og blev een dag hos dem.

8Næste dag drog vi ud og kom til Kæsarea; og vi tog ind til evangelisten Filip, som var en af de syv, og blev hos ham;

9men han havde 4 jomfrudøtre; som vare profetinder.

10Da vi blev der flere dage, kom en profet ved navn Agabos ned fra Judæa;

11og han kom til os og tog Paulos' bælte, og bandt baade sine fødder og hænder og sagde: saaledes siger den Helligaand: Den mand, hvis bælte dette er, vil Jøderne saaledes binde i Jerusalem og overgive ham i hedningernes hænder.

12Men som vi hørte det, bade baade vi og de der paa stedet ham, at han ikke vilde drage op til Jerusalem.

13Men Paulos svarede: Hvorfor gjør i det, græde og knuse mit hjærte, thi jeg er rede til, ikke alene at bindes, men at dø i Jerusalem for Herrens Jesu navns skyld;

14og da han ikke var til at overtale, blev vi rolige og sagde: Herrens villie ske!

15Da vi efter disse dage vare færdige, drog vi op til Jerusalem;

16men nogle af disciplene tog med os fra Kæsarea og førte os til en gammel discipel, en vis Mnason fra Kypern, hos hvem vi skulde være gjæster.

17Da vi kom til Jerusalem, modtog brødrene os med glæde.

18Næste dag gik Paulos med os til Jakob, og alle præsterne vare samlede;

19og da han havde hilset dem, fortalte han eet efter andet, hvad Gud havde gjort blandt hedningerne ved hans tjeneste.

20Da de hørte det, lovpriste de Gud og de sagde til ham: Du seer broder, hvor mange tusinder der ere af troende Jøder, og de ere alle nikjære for loven;

21men da det er indpræket dem om dig, at du lærer alle Jøder blandt hedningerne affald fra Mose og siger, at de skal ikke omskjære børnene eller vandre efter skikkene;

22hvad er altsaa her at gjøre? Mængden vil sikkert komme sammen; thi de vil faa at høre, at du er kommen.

23Gjør derfor det, som vi sige dig: her er fire mænd af os, som har et løfte paa sig;

24tag dem med dig og lad dig rense med dem og gjør bekostning paa dem; at de maa faa raget hovedet, saa alle maa vide, at det har intet at betyde, som de har indpræket dem om dig, men at du og selv vandrer saaledes, at du tager loven i agt.

25Men om de hedninger, som ere blevne troende, har vi skrevet og dømt, at de ikke skulde holde saadanne ting, kun at de vogtede sig fra afgudsofre og blod og kvalt og brud paa ægtepagten.

26Saa tog Paulos de mænd med sig, og da han næste dag var bleven renset med dem, gik han ind i templet og anmeldte opfyldelsen af renselsesdagene, indtil offeret var bragt for hver af dem.

27Men da de 7 dage næsten vare omme, saae Jøderne fra Asia ham i templet, oprørte hele folket og lagde haand paa ham;

28og de raabte: Israelitiske mænd, hjælper! det er det menneske, som allevegne lærer alle mod folket og loven og dette sted; nu har han endog ført Hellener ind i templet og vanæret dette hellige sted.

29De havde nemlig seet Trofimos fra fra Efesos i staden med ham, og de mente, at Paulos havde ført ham ind i templet.

30Saa kom hele staden i bevægelse, og der blev et sammenløb af folk, og de tog fat i Paulos og slæbte ham udenfor templet, og strax blev portene lukkede. -

31Men da de søgte at slaa ham ihjel, kom der et budskab til høvedsmanden for tropperne, at hele Jerusalem var i bevægelse.

32Han tog strax stridsfolk og øverster og gik med dem; men da de saae høvedsmanden og stridsfolket, lod de være at slaa Paulos.

33Da høvedsmanden kom nærmere, tog han ham og bød, at han skulde bindes med to lænker; og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort?

34Saa brølte een det, en anden et andet blandt folket. Men da han intet sikkert kunde forstaa for tummelen, befalede han, at han skulde bringes til fæstningen.

35da han kom til opgangen, traf det sig, at han maatte bæres af stridsmændene for folketrængselen!

36thi folkemængden fulgte efter og raabte: Bort med ham!

37Da Paulos skulde føres ind i fæstningen, sagde han til høvedsmanden: Er det mig tilladt at tale til dig? Men han sagde: Forstaaer du hellenisk?

38du skulde dog ikke være den Ægypter, som for en tid siden gjorde oprør og førte 4000 snigmordere ud i ørken?

39Men Paulos sagde: Jeg er en Jødisk mand fra Tarsos, borger i en ikke ubekjendt stad i Kilikien; jeg beder dig, tillad mig at tale til folket.

40Da han tillod det, stod Paulos frem ved opgangen og slog til lyd med haanden for folket, og da det var blevet meget stille, tiltalede han dem paa hebraisk maal og sagde:

← Chapter 20 Jump to: Chapter 22 →