Luke 24

Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente

← Chapter 23 Jump to:

1Men tidligt i dæmringen på den første dag i ugen kom de til graven med de vellugtende urter, de havde tillavet -

2men de fandt stenen væltet bort fra graven!

3Og da de gik derind, fandt de ikke HErren Jesu legeme;

4mens de nu stod rådvilde overfor dette, se: da skete det, at to mænd i skinnende klæder stod hos dem.

5Da de blev bange og bøjede deres ansigter til jorden, sagde han til dem: "Hvorfor søger I efter DEN LEVENDE blandt de døde?

6Han er ikke her - Han er opstanden! Ihukom, hvordan Han talte til jer, mens I endnu var i Galilæa

7og sagde: "Menneskets Søn bør overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes - og på den tredje dag [[skal Han]] opstå!"

8Og de kom Hans Ord i hu!

9Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre,

10Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs moder og de andre, der var sammen med dem. De fortalte disse ting til apostlene,

11men deres ord syntes dem at være tom snak, og de troede dem ikke!

12Men Peter rejste sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig og kiggede derind, ser han linklæderne ligge for sig selv; og han gik hjem, idet han undrede sig over det, der var sket.

13Og se, to af dem var samme dag undervejs til fods til en landsby, ved navn Emmaus, der ligger tres stadier fra Jerusalem.

14Og de talte med hinanden om alle de ting, der var sket.

15Og det skete, mens de talte sammen og drøftede det, at Jesus Selv kom hen til dem og fulgtes med dem.

16Men deres øjne holdtes i, så at de ikke kendte Ham.

17Og Han sagde til dem: "Hvad er det, I går og taler med hinanden om og er nedtrykte over?"

18Og den eene af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til Ham: "Er Du Den Eeneste Fremmede i Jerusalem, siden Du ikke veed om de ting, der er sket i disse dage?"

19Han spurgte dem: "Hvilket?" Og de svarede Ham: "Dét om Jesus, Nazaræeren, Som var En Mand, En Profet, mægtig i gerning og Ord for Gud og hele folket;

20og hvordan ypperstepræsterne og vore rådsherrer overgav Ham til dødsdom og korsfæstede Ham.

21Vi havde håbet, at Han er Den, Som skulle forløse Israel; men udover dette er det tillige i dag den tredje dag, siden dette skete,

22og nogle kvinder blandt os har forskrækket os, for meget tidligt i morges var de ude ved graven,

23og de fandt ikke Hans legeme, men de kom tilbage og fortalte os, at de i et syn havde set engle, som siger, at Han lever!

24Og nogle af dem, som er sammen med os, gik så ud til graven og fandt, at det var, som kvinderne havde sagt - men Ham så de ikke!"

25Da sagde Han til dem: "O, hvor er I dog uforstandige og træge i hjertet til at tro på alt det, profeterne har talt!

26Burde Kristus ikke lide dette og så gå ind til Sin herlighed?"

27Og idet Han gik ud fra Moses og alle Profeterne, udlagde Han for dem alt dét, som i alle Skrifterne gælder Ham.

28Og da de nærmede sig landsbyen, de var på vej til, lod Han, som om Han ville drage videre.

29Men de nødte Ham og sagde: "Bliv hos os, for det går mod aften, og dagen hælder allerede!" Og Han gik ind for at blive hos dem.

30Og det skete, da Han havde lagt Sig til bords med dem, at Han tog brødet, velsignede det, og da Han havde brudt det, gav Han det til dem.

31Da åbnedes deres øjne, og de kendte Ham! - men så blev Han usynlig for dem.

32Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vore hjerter i os, da Han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?"

33Og de brød op i samme stund og vendte tilbage til Jerusalem, og dér fandt de de elleve samlede med de andre, der var med dem;

34de sagde: "HErren er virkelig opstanden og er set af Simon!"

35Og selv fortalte de om dét, der var sket på vejen, og om hvordan de havde genkendt Ham, da Han brød brødet.

36Men mens de talte om disse ting, stod Han Selv, Jesus, midt iblandt dem og siger til dem: "Fred være med jer! JEG ER! Frygt ikke!"

37Men da de blev bange og fulde af frygt, troede de, at de så en ånd.

38Men Han sagde til dem: "Hvorfor er I forfærdede, og hvorfor stiger tvivlens tanker op i jeres hjerter?

39Se Mine hænder og Mine fødder, at Det er JEG ER Selv! Føl på Mig og se: thi en ånd har ikke kød og ben, som I ser, Jeg har!"

40Og da Han havde sagt dette, viste Han dem Sine hænder og Sine fødder.

41Men da de af lutter glæde stadig ikke kunne tro og undrede sig, sagde Han til dem: "Har i noget spiseligt her?"

42Så gav de Ham et stykke stegt fisk og noget af en honningkage.

43Og Han tog imod det og spiste det for øjnene af dem.

44Og Han sagde til dem: "Dette er Mine Ord, Som Jeg talte til jer, da Jeg endnu var hos jer: at alt dét må opfyldes, som er skrevet om Mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne!"

45Da åbnede Han deres forstand, så de kunne forstå Skrifterne.

46Og Han sagde til dem: "Således er det skrevet: at Kristus måtte lide således og opstå fra de døde på den tredje dag.

47Og i Mit navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag, idet der begyndes fra Jerusalem.

48Og I er vidner om dette!

49Og se: Jeg sender Det, Som Min Fader har lovet, over jer; men I skal blive her i byen, indtil I bliver iklædt Kraft fra Det Høje!"

50Så førte Han dem ud til Betania, og Han løftede Sine hænder og velsignede dem.

51Og det skete, mens Han velsignede dem, at Han skiltes fra dem og blev optaget til Himmelen.

52Da tilbad de Ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde.

53Og de var til stadighed i templet, idet de priste og velsignede Gud! Amen! --- [Evangeliet efter Lukas.]

← Chapter 23 Jump to: