1 Corinthians 13

Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)

← Chapter 12 Jump to: Chapter 14 →

1Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

2Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

3Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

4Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

5gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

6glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

7den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

8Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

9thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

10men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.

11Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

12Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

13Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.

← Chapter 12 Jump to: Chapter 14 →