Hosea 4

Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)

← Chapter 3 Jump to: Chapter 5 →

1Hør Isralitter, Herrens ord, thi Herren går i rette med Landets Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i Landet.

2Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør Indbrud, og Blodskyld følger på Blodskyld.

3Derfor sørger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.

4Dog skænde man ej, dog revse man ej, når mit Folk kun er som dets Præster.

5Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved Nat.

6Mit Folk skal gå til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Præst; du glemte din Guds Åbenbaring, så glemmer og jeg dine Sønner.

7Jo fler, des mere de synded, ombytted deres Ære med Skændsel;

8mit Folks Synd lever de af, dets Brøde hungrer de efter.

9Men Præst skal det gå som Folk: jeg hjemsøger ham for hans Færd, hans Id gengælder jeg ham.

10De skal spise, men ikke mættes bole, men ej blive fler; thi de har sveget HERREN og holder fast ved Hor.

11Vin og Most tager Forstanden.

12Mit Folk rådspørger sit Træ, og Svaret giver dets Stok; thi Horeånd ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.

13De ofrer på Bjergenes Tinder, på Højene brænder de Ofre under en Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. Så horer jo og eders Døtre, så boler jo og eders Kvinder;

14jeg straffer ej Døtrenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen; thi selv går de bort med Horer ofrer sammen med Skøger; og det uvise Folk drages ned.

15Men selv om du, Israel, horer, må Juda ej gøre sig skyldigt. Gå ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, sværg ikke: "Så sandt HERREN lever!"

16Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HERREN så lade dem græsse i Frihed som Lam?

17Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare!

18Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; højt har deres Skjolde elsket Skændsel.

19Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skal blive til Skamme for deres Ofre.

← Chapter 3 Jump to: Chapter 5 →