1 Corinthians 13

Danish 1819

← Chapter 12 Jump to: Chapter 14 →

1Talede jeg med Menneskers og Engles Tungemaal, men havde ikke Kjærlighed, da var jeg et lydende Malm eller en klingende Bjelde.

2Og havde jeg prophetisk Gave, og vidste alle Hemmeligheder og al Kundskab, og havde jeg al Tro, saa at jeg kunde flytte Bjerge, men havde ikke Kjærlighed, da var jeg Intet.

3Og uddeelte jeg alt mig Gods til de Fattige, og gav jeg mit Legeme hen for at brændes, men havde ikke Kjærlighed, da gavnede det mig Intet.

4Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke;

5den gjør intet Usømmeligt; søger ikke sit Eget, forbittres ikke, bærer ikke Nag;

6glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed;

7fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.

8Kjærligheden affalder aldrig; men enten det er prophetiske Gaver, de skulle afskaffes, eller Tungemaal, de skulle ophøre, eller Kundskab, den skal afskaffes;

9thi vi forstaae i stykkeviis, og prophetere i stykkeviis;

10men naar det Fuldkomne kommer, da skal det, som er i stykkeviis, afskaffes.

11Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige.

12Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da skulle vi see Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg i stykkeviis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og er kjendt.

13Saa bliver da Tro, Haab, Kjærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kjærligheden.

← Chapter 12 Jump to: Chapter 14 →