Jeremiah 14

Danish 1819

← Chapter 13 Jump to: Chapter 15 →

1Herrens Ord, som kom til Jeremias i Anledning af Tørke.

2Juda sørger, og dens Porte vansmægte; sørgeklædte sidde de paa Jorden, og Jerusalems Klagemaal opstiger:

3Og Stormændene iblandt dem sende Smaafolkene iblandt dem efter Vand; de komme til Brøndene, de, finde ikke Vand, de komme tilbage med deres Kar tomme; de staa beskæmmede og skamlne Sted sig og tilhylle deres Hoveder

4for Markens Skyld, som er forfærdet, fordi der ikke har været Regn paa Jorden; Agerdyrkerne ere beskæmmede, de tilhylle deres Hoveder.

5Thi ogsaa Hinden paa Marken føder og maa forlade sine Kalve, fordi der ikke er Græs.

6Og Vildæsler staa paa de nøgne Høje de snappe efter Luft som Drager; deres Øjne forsmægte, fordi der ingen Urter er.

7Vidne end vore Misgerninger imod os Herre! da, gør det dog for dit Navns Skyld! til vore Afvigelser ere store, imod mig have vi syndet.

8Og Israels Forhaabning dets Frelser i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en fremmed i Landet og som en vejfarende, der tager ind for blot at overnatte?

9Hvorfor vil du være som en Mand, der er slagen med Skræk, og som en Helt, der ikke kan frelse? Og du, Herre! er dog midt iblandt os, og vi kalde, efter dit Navn, lad os ikke fare!

10Saa siger Herren om dette Folk: Saaledes have de holdt af at vanke ustadigt om, de have ikke holdt deres Fødder tilbage; derfor har Herren ikke Behag i dem, nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder.

11Og Herren sagde til mig: Du maa ikke gøre-Bøn-for dette Folk til det gode.

12Naar de, end faste, vil jeg dog ikke høre deres Skrig, og naar de end ofre Brændoffer og Madoffer, har jeg dog ikke Behag i dem; thi jeg vil gøre Ende paa; dem ved Sværd og ved Hunger og ved Pest.

13Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! se Profeterne sige, til dem: I skulle intet Sværd se og ingen. Hungersnød have hos eder men jeg vil give eder sikker Fred paa dette

14Og Herren sagde til mig: Profeterne spaa Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og gav dem ikke Befaling og talte ikke til dem; de spaa eder løgnagtige Syner og falsk Spaadom og det, som intet er, og deres Hjertes Bedrageri.

15Derfor siger Herren saaledes om Profeterne, som spaa i mit Navn, og som jeg ikke sendte, og som sige; at der ikke skal være Sværd eller Tunger i dette Land: Disse Profeter skulle fortæres ved Sværet og ved Hungeren.

16Og Folket for hvilket de spaa, skal blive henkastet paa Jeruslems Gader, formedelst Hunger og Sværd, og de skulle ingen have som skal begrave dem, dem, deres: Hustruer og deres Sønner og deres Døtre; og jeg ville udøse deres Ondskab over dem:

17Og du skal sige dette Ord: til dem: Mine Øjne maa rinde med Graad Nat og Dag og ikke holde op; thi med et stort graad er Jornfruen, mit Folks Datter, nedhrudt, med et saare svart Slag.

18Gaar jeg ud paa Marken, da se, der ligge de, som ere ihjelslagne. rned Sværd, og kommer jeg ind i Staden; da se, der er Hungerens Lidelser; thi baade Profet saa og Præst drage til et Land; som de ikke kende:

19Mon du har forkastet Juda aldeles? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor har du slaaet os, saa at der ikke er Lægedom for os? man vælter paa Fred, og der kammer intet godt, og paa Lægedommens Tid, og se, der er Forfærdelse.

20Herre! vi kende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgerning thi vi have syndet imod dig?

21Foragt ikke, for dit Navns Skyld, ringeagt ikke din herligheds Trone! kom i Hu, tilintetgør ej din Pagt med os!

22Mon der iblandt Hednintiernes Afguder er dem, som kunne lade det regne? eller kunne Himlene selv give Regndraaber mon ikke du er Herren vor Gud, at vi kunne haabe paa dig; thi du har gjort alle disse Ting.

← Chapter 13 Jump to: Chapter 15 →