bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 1819
/
Proverbs 13
Proverbs 13
Danish 1819
← Chapter 12
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 14 →
1
En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
2
Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
3
Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
4
Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
5
Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
6
Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
7
Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
8
En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv. Men en fattig hører ikke paa Irettesættelse
9
De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
10
Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem; som lade sig raade er Visdom.
11
Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
12
Forventning, som forhales krænker Hjertet; men naar det kommer, som berører, da er det et Livsens Træ.
13
Hvo som foragter Ordet, bereder sig fordærvelse; men hvo som frygter Budet han faar Løn dersom.
14
Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer. En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er Haard.
15
Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
16
Enhver, der er kløgtig, handler i kundskab, taaben spreder dumhed.
17
Et ugudeligt sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
18
Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
19
Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen, men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
20
Den, som omgaas med vise, bliver vis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
21
Ulykke forfølger Syndere men den retfærdige betales med godt.
22
Den onde efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
23
Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør sin Ret.
24
Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
25
Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
← Chapter 12
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 14 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31