bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 1819
/
Proverbs 7
Proverbs 7
Danish 1819
← Chapter 6
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 8 →
1
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske som fattedes Forstand,
8
sog han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen midt i Natten og Mørket.
10
Og se, en Kvinde mødte ham i Horestykke og underfundig i Hjertet,
11
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13
Og hun tog fat paa hø og kyssede, ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham.
14
Der paalaa mig takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17
jeg har overstænket min Senb med Myrra. Aloe og Kanel;
18
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
27
Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre.
← Chapter 6
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 8 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31