bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 1819
/
Psalms 119
Psalms 119
Danish 1819
← Chapter 118
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 120 →
1
I Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
2
Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
3
og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
4
Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
5
Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
6
da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud?
7
Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
8
Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
9
Hvormed skal en udholde sin i din Lov Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
10
Jeg søgte dig af mit gartske Hjerte, lad mig ikke føre vild fra dine Bud!
11
Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa dem jeg ikke skulde synde imod dig.
12
Lovet være du Herre! lær mig dine Skikke.
13
Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
14
Jeg glædede mig ved dine Vidnssbyrds Vej som over alle Skatte.
15
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16
Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
17
Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
18
Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
19
Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20
Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Dnmme alle Tider
21
Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
22
Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23
Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod, mig men din Tjener grunder paa dine Skikke.
24
Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
25
Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
26
Jeg opregnede mine Veje og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
27
Lad mig forstaa dine Befalingers underfulde Gerninger.
28
Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
29
Vej fra mig, og skænk mig Naade
30
Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
31
Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
32
Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33
Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil ved Enden.
34
Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35
Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst.
36
Bøj mit Hjerte til dine Videsbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
37
Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed hold mig i Live paa din Vej.
38
Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
39
Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
40
Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
41
Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
42
Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
43
Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
44
Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
45
Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
46
Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmms.
47
Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48
Og jeg Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
49
Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
50
Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
51
De hovmoelige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
52
Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
53
Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
54
Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
55
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
56
Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
57
Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord:
58
Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
59
Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
60
Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
61
De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
62
Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
63
Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
64
Jorden er fuld af din Miskundhed. Herre! lær mig dine Skikke.
65
Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66
Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
67
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
68
Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
69
De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70
Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
71
Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72
Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
73
Dine Hænder have skabt mig og beredt mig giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
74
De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
75
Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
76
Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77
Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78
Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79
Lad, dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80
Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81
Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82
Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83
Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84
Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85
De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86
Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87
De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88
Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
89
Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
90
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
91
De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
92
Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93
Jeg skal i Evighed ikke for lemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
94
Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
95
De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96
Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Ord strækker sig saare vidt.
97
Hvor kær har jeg din Lov! Den er min Tanke den ganske Dag.
98
Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
99
Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
100
Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
101
Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102
Jeg afveg ikke mig det.
103
Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104
Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105
Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106
Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107
Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme
109
Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
110
De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine befalinger.
111
Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelg; thi de ere mit Hjertes Glæde.
112
Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
113
De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
114
Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115
Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116
Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
117
Styrk mig, at jeg maa blive frelst og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
118
Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
119
Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120
Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122
Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123
Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124
Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125
Jeg er din Tjener; undervis mig, at Jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126
Det er rid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127
Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128
Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129
Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130
Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131
Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132
Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133
Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134
Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136
Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137
Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138
Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139
Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140
Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141
Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142
Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143
Angest og min Lyst.
144
Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145
Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146
Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147
Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148
Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149
Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150
De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151
Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152
Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153
Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
154
Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
155
FreIser er jeg fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
156
Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
157
Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
158
Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
159
Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160
Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
161
Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
162
Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
163
Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
164
Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
165
Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
166
Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
167
Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
168
Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
169
Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord.
170
Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
171
Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
172
Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle mine Bud ere Retfærdighed.
173
Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
174
Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre og din Lov er min Lyst.
175
Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
176
Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar thi dine Bud har jeg ikke glemt.
← Chapter 118
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 67
Chapter 68
Chapter 69
Chapter 70
Chapter 71
Chapter 72
Chapter 73
Chapter 74
Chapter 75
Chapter 76
Chapter 77
Chapter 78
Chapter 79
Chapter 80
Chapter 81
Chapter 82
Chapter 83
Chapter 84
Chapter 85
Chapter 86
Chapter 87
Chapter 88
Chapter 89
Chapter 90
Chapter 91
Chapter 92
Chapter 93
Chapter 94
Chapter 95
Chapter 96
Chapter 97
Chapter 98
Chapter 99
Chapter 100
Chapter 101
Chapter 102
Chapter 103
Chapter 104
Chapter 105
Chapter 106
Chapter 107
Chapter 108
Chapter 109
Chapter 110
Chapter 111
Chapter 112
Chapter 113
Chapter 114
Chapter 115
Chapter 116
Chapter 117
Chapter 118
Chapter 119
Chapter 120
Chapter 121
Chapter 122
Chapter 123
Chapter 124
Chapter 125
Chapter 126
Chapter 127
Chapter 128
Chapter 129
Chapter 130
Chapter 131
Chapter 132
Chapter 133
Chapter 134
Chapter 135
Chapter 136
Chapter 137
Chapter 138
Chapter 139
Chapter 140
Chapter 141
Chapter 142
Chapter 143
Chapter 144
Chapter 145
Chapter 146
Chapter 147
Chapter 148
Chapter 149
Chapter 150
Chapter 120 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150