bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 2015 (Bibelen på Hverdagsdansk)
/
Job 20
Job 20
Danish 2015 (Bibelen på Hverdagsdansk)
← Chapter 19
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 21 →
1
Derefter tog Zofar til genmæle:
2
„Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads, for det, du siger, er oprørende.
3
Det er nemt nok at anklage os, men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig.
4
Ved du ikke, at fra tidernes morgen, så længe der har været mennesker til,
5
har de gudløses triumf været kort, og deres glæde kun varet et øjeblik?
6
Selv om deres selvglæde når til himlen, og de går med næsen i sky,
7
bliver de kastet bort som affald, og deres venner spørger, hvor de blev af.
8
De forsvinder som en drøm, når man vågner, fordufter, som var det hele et synsbedrag.
9
Deres venner ser dem ikke mere, aldrig vender de tilbage til deres hjemby.
10
Børnene må levere tilbage, hvad deres fædre har stjålet, for de svage skal have det igen, som blev taget fra dem.
11
De gudløse dør og bliver lagt i graven, selv om de stadig var unge og stærke.
12
De elsker smagen af synd, nyder den i fulde drag,
13
lader den smelte langsomt på tungen, synker den med stort velbehag.
14
Men i maven giver den voldsomme smerter, som var det slangegift, de havde slugt.
15
Gud sørger for, at de kaster den op, den velstand de guffede i sig, kommer op igen.
16
Men giften har gjort sin virkning, de går til som bidt af en slange.
17
De kan ikke længere skumme fløden eller nyde en overflod af honning.
18
De må aflevere deres uretmæssige bytte, får ikke glæde af det, de har ranet.
19
For de knuste ubarmhjertigt de hjælpeløse, overtog huse, som ikke var deres.
20
Altid skrabede de til sig, men intet af det får de gavn af.
21
De stjal, hvad de kunne få fat i, men den slags rigdom varer ikke ved.
22
Midt i velstanden rammes de af ulykken, katastroferne regner ned over dem.
23
Mens de sidder i fred og spiser, rammes de af Guds vrede, han lader slagene hagle ned over dem.
24
De prøver at flygte for sværdet, men bliver ramt i ryggen af en pil.
25
Når de trækker pilen ud, drypper spidsen af galde. Dødens rædsler står malet i deres ansigter,
26
deres skatte ender i glemslens mørke. Guds ild fortærer dem, opbrænder alle deres ejendele.
27
Himlens magter straffer dem for deres synd, jorden vidner imod dem.
28
Guds vrede regner ned over dem, deres huse skylles væk af en flodbølge.
29
Sådan er de gudløses skæbne. Det er Gud selv, der straffer dem.”
← Chapter 19
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 21 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42