bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 2015 (Bibelen på Hverdagsdansk)
/
Job 4
Job 4
Danish 2015 (Bibelen på Hverdagsdansk)
← Chapter 3
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 5 →
1
Da svarede Elifaz:
2
„Måske bliver du vred, hvis jeg siger noget, men jeg kan ikke holde mig tilbage længere.
3
Du har opmuntret mange i tidens løb og været til trøst for de sørgende.
4
Du har støttet dem, der var ved at segne, givet nyt mod til dem, der var ved at give op.
5
Nu, hvor det gælder dig selv, er du modløs, dine egne problemer har helt slået dig ud!
6
Din ærefrygt for Gud burde give dig tillid. De, der gør det rette, bør ikke leve i håbløshed.
7
Bliver en uskyldig overøst med ulykker? Straffer Gud en retskaffen mand?
8
Jeg ved, at de, der sår overtrædelser og synd, også må høste, hvad de har sået.
9
Når Gud ånder på dem, går de til grunde, hans vredes pust gør det af med dem.
10
En løve kan brøle, så meget den vil, ungløven vise tænder, men Gud har al magten, han brækker med lethed løvens tænder.
11
Da dør selv den stærkeste løve af sult, dens unger må klare sig selv.
12
Der kom et ord til mig i det skjulte, mit øre opfangede den svage hvisken.
13
Det kom i et syn om natten, mens andre sov deres søde søvn.
14
Jeg blev bange og skælvede af skræk, jeg rystede over hele kroppen,
15
et vindpust strøg hen over mit ansigt, hårene rejste sig på mit hoved.
16
Jeg kunne ane en skikkelse foran mig, men kunne ikke se, hvem det var. Den standsede op, og jeg hørte en hviskende stemme:
17
‚Kan et menneske være fejlfrit i Guds øjne? Kan en skabning stå skyldfri over for sin Skaber?’
18
Gud kan ikke engang stole på englene, hans himmelske sendebud er ikke fejlfri.
19
Hvad så med mennesker, støvets børn, som har deres hjem på jorden? De mases så let som møl,
20
der går til grunde på et øjeblik. Uden at man skænker dem en tanke, knuses de og forsvinder for evigt.
21
Deres liv slutter brat, og de dør midt i al deres uvidenhed.
← Chapter 3
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 5 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42