Matthew 12

Danish 2015 (Bibelen på Hverdagsdansk)

← Chapter 11 Jump to: Chapter 13 →

1En dag gik Jesus sammen med sine disciple langs en kornmark. Det var på en sabbat. Hans disciple var sultne, og de begyndte at plukke aks og spise kernerne.

2Nogle farisæere opdagede det og gav sig straks til at irettesætte ham: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

3„Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” svarede Jesus.

4„Han gik hen til Guds hus, og han og hans mænd spiste af de hellige brød, som ellers kun præsterne har lov til at spise af.

5Har I heller aldrig læst i Toraen, at de præster, der gør tjeneste i templet, har lov til at arbejde på en sabbat?

6Og her står I over for noget, der er større end templet!

7Hvis I forstod betydningen af det skriftord: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre,’ så ville I ikke fordømme uskyldige mennesker.

8Menneskesønnen er jo herre over sabbatten.”

9Så fortsatte Jesus og disciplene vandringen og nåede frem til deres synagoge.

10Derinde var der en mand med en forkrøblet hånd, og farisæerne spurgte nu Jesus: „Er det så også tilladt at helbrede nogen på en sabbat?” De håbede på at få noget at anklage ham for.

11Jesus svarede: „Hvis en af jer har et får, og det falder i grøften på en sabbat, vil I så ikke trække det op samme dag?

12Er et menneske ikke mere værd end et får? Altså er det tilladt at gøre godt på en sabbat!”

13Så vendte han sig til manden og sagde: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han, og i det samme blev hånden helbredt, så den var lige så rask som den anden hånd.

14Efter den episode begyndte farisæerne at lægge planer om, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen.

15Da Jesus var klar over, hvad farisæerne havde i sinde, trak han sig bort fra stedet, men en masse mennesker fulgte ham. Han helbredte alle syge iblandt dem,

16men forbød dem at røbe, hvem han var.

17Jesus opfyldte det ord om Messias, som Gud havde talt gennem profeten Esajas:

18„Se min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, som jeg er fuldt tilfreds med. Jeg lægger min Ånd på ham, han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag.

19Han går ikke rundt og skændes, han råber ikke op i gaderne.

20Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr,

21fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham.”

22Derpå blev en dæmonbesat mand, som hverken kunne se eller tale, ført hen til det hus, hvor Jesus opholdt sig, og Jesus helbredte ham, så han nu kunne både tale og se.

23Folk var overvældede: „Mon det ikke er ham, der er Messias?” spurgte man hinanden.

24Da farisæerne hørte det, sagde de til hinanden: „Nej, det må være med hjælp fra Satan, de onde ånders fyrste, at han driver dæmoner ud.”

25Jesus var klar over, hvad de tænkte, og derfor sagde han: „Hvis et land ligger i krig med sig selv, går det sin undergang i møde. Hvis en by eller et hjem er kommet i splid med sig selv, går de i opløsning.

26Og hvis Satan uddriver sine egne onde ånder, så er han kommet i krig med sig selv. Hvordan kan hans rige da bestå?

27I påstår, at jeg uddriver onde ånder ved hjælp af de onde ånders fyrste. Påkalder jeres egne tilhængere så også Satans magt, når de vil drive onde ånder ud? Prøv engang at spørge dem!

28Men hvis det er ved Guds Ånds kraft, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer!

29Hvordan kan man gå ind i en stærk mands hus og tage, hvad han har, uden først at binde ham? Men når man har bundet ham, kan man tage, hvad han har i huset.

30De, der ikke er med mig, er imod mig, og de, der ikke arbejder sammen med mig, modarbejder mig.

31Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al slags synd og hån – undtagen hvis de håner Guds Ånd. Det er der ingen tilgivelse for.

32De, der taler negativt om Menneskesønnen, kan blive tilgivet, men de, der taler imod Helligånden, kan ikke få tilgivelse, hverken i den nuværende eller kommende verden.

33Et træ kendes på sine frugter. Et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt.

34Hvordan skulle der kunne komme noget godt fra jer, slangeyngel? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

35Et godt menneske henter gode ting frem af sit hjertes gode forråd. Et ondt menneske henter onde ting frem af sit hjertes onde forråd.

36Jeg siger jer, at på dommens dag skal mennesker stå til regnskab for hvert et ondt ord, de har talt.

37Ud fra jeres egne ord vil I blive frikendt, og ud fra jeres egne ord vil I blive dømt.”

38Derefter forlangte nogle af de skriftlærde og farisæerne, at Jesus skulle gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var Messias.

39Men Jesus svarede: „Onde og vantro mennesker forlanger tegn. Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonasʼ tegn.

40For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, sådan skal Menneskesønnen være tre dage i jordens dyb.

41Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags vantro mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas.

42Også dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig op og anklage den slags vantro mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon.

43Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men den finder ikke noget.

44Så siger den: ‚Jeg må hellere vende tilbage til det „hus”, jeg kom fra.’ Når den vender tilbage, finder den huset ledigt, rengjort og sat fint i stand.

45Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske. Sådan vil det også gå de onde og vantro mennesker!”

46Mens Jesus sad og underviste en gruppe tilhørere, kom hans mor og brødre til huset. De ville gerne tale med ham.

47Da man fortalte ham, at de stod derude og ville tale med ham,

48sagde han: „Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?”

49Så slog han ud med armene i retning af sine disciple og sagde: „Min mor og mine brødre sidder her.

50For enhver, der gør min himmelske Fars vilje, er min bror eller søster eller mor!”

← Chapter 11 Jump to: Chapter 13 →

Recommended Reading

Commentary Matthew Commentaries → Devotional Matthew Devotional Guide → Get This Bible (Bibelen på Hverdagsdansk) Study Bible →