Matthew 23

Danish 2015 (Bibelen på Hverdagsdansk)

← Chapter 22 Jump to: Chapter 24 →

1Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple:

2„De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen.

3I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd.

4De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder.

5Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store.

6De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogen.

7De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’ – læremester.

8Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester.

9I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far.

10Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre.

11Den største iblandt jer er den, der tjener de andre.

12Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

13Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.

15Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er!

16Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‚ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved guldet i templet’.

17I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt?

18I lærer dem også, at hvis man sværger ‚ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved gaven’, der er lagt på alteret.

19Det er en tåbelig tanke! Hvad er størst: gaven eller alteret, som gør gaven hellig?

20Den, der sværger ‚ved alteret’, sværger både ved alteret og ved alt, hvad der er lagt derpå.

21Og den, der sværger ‚ved templet’, sværger både ved templet og ved Gud, som bor deri.

22Den, der sværger ‚ved Himlen’, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå.

23Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er omhyggelige med at betale tiende af alle jeres indtægter, men I forsømmer de vigtigere ting i Toraen – nemlig retfærdighed, barmhjertighed og troskab. Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet.

24I vildleder både jer selv og andre, når I sier myggen fra, men sluger kamelen.

25Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt – mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær.

26Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter.

27Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre, der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse.

28I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab.

29Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’

31Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel.

32Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

34Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by.

35Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra den uskyldige Abel til profeten Zakarias, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret.

36Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.

37Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger, men I ville ikke!

38Derfor bliver jeres hus øde og forladt,

39for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke at se igen, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”

← Chapter 22 Jump to: Chapter 24 →