John 7

Danish Bible (LB) 1866

← Chapter 6 Jump to: Chapter 8 →

1Jesus vandrede derpaa om i Galilæa, thi han vilde ikke vandre i Judæa, for Jøderne søgte at slaa ham ihjel.

2Men Jødernes højtid, løvsalsfesten var nær.

3Derfor sagde hans brødre til ham: Drag herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine disciple kan se de gjerninger, du gjør;

4thi ingen gjør noget i løn, naar han selv søger at være i ry; naar du gjør saadant, saa viis dig for verden;

5hans brødre troede nemlig ikke heller paa ham.

6Jesus siger derfor til dem: Min tid er endnu ikke kommen; eders tid er stedse forhaanden.

7Verden kan ikke hade eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens gjerninger ere onde.

8Drager i op til denne højtid, jeg drager endnu ikke op til denne højtid, for min tid er endnu ikke fuldkommen.

9Det sagde han til dem og blev i Galilæa.

10Men hans brødre vare dragne op, da drog han og selv op til højtiden, ikke aabenbar, men som i løn.

11Jøderne søgte ham altsaa paa højtiden og sagde: Hvor er han henne?

12og der var megen mumlen om ham i folkeskaren; somme sagde: Han er en god mand; andre sagde: Nej, han forfører folket!

13dog talede ingen frit om ham af frygt for Jøderne. -

14Men da det allerde var midt under højtiden, gik Jesus op i templet og lærte;

15og Jøderne forundrede sig og sagde: Hvorledes forstaaer han skrifterne, da han ikke er lærd.

16Jesus svarede dem derfor og sagde: Min lærdom er ikke min, men hans, som sendte mig;

17vil nogen gjøre hans villie, skal han kjende, om lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv.

18Den, som taler af sig selv, søger sin egen ære, men den, somsøger hans ære, der sendte ham, han er sanddry, og der er ikke svig i ham.

19Har Mose ikke givet eder loven, og ingen af eder holder loven. Hvorfor søge i at slaa mig ihjel?

20Skaren svarede og sagde: Du har en dæmen; hvem søger at slaa dig ihjel?

21Jesus svarede og sagde til dem: Een gjerning har jeg gjort, og i forundrede eder alle derover.

22Mose gav eder omskjærelsen, dog er den ikke fra Mose, men fra fædrene, og i omskjære et menneske paa hviledagen.

23Naar et menneske faaer omskjærelsen paa hviledagen, for at Mose lov ikke skal brydes, ere i da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt menneske rask paa hviledagen?

24Dømmer ikke efter skinnet, men dømmer en retfærdig dom! -

25Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: Er det ikke ham, de søge at slaa ihjel?

26og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon øvrigheden ikke virkelig skulde vide, at han er Kristus?

27Dog denne veed vi jo, hvorfra han er; men naar Kristus kommer, veed ingen hvorfra han er.

28Derfor raabte Jesus i templet, lærte og sagde: Baade kjende i mig og vide, hvorfra jeg er, og af mig selv er jeg ikke kommen; men han er sanddru, som sendte mig, og ham kjende i ikke.

29Jeg kjender ham, thi jeg er fra ham, og han udsendte mig.

30Derfor søgte de at gribe ham; men ingen lagde haand paa ham, for hans time var endnu ikke kommen.

31Men mange af folket troede paa ham og sagde: Mon Kristus vil gjøre flere tegn, naar han kommer, end han har gjort.

32Farisæerne hørte, at folket mumlede saadant om ham, og farisæerne og ypperstepræsterne sendte betjente for at anholde ham.

33Jesus sagde derfor: Endnu en lille stund er jeg hos eder, og jeg gaaer bort til ham, som sendte mig.

34I ville søge og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan i ikke komme.

35Jøderne sagde derfor ved sig selv: Hvor vil han rejse hen, at vi ikke skulde finde ham? mon han vil rejse til dem, som ere spredte blandt hellenerne, og lære hellenerne?

36Hvad er det for et Ord, han siger: I ville søge og ikke finde mig, og: Hvor jeg er, kan i ikke komme? -

37Men paa den sidste store højtidsdag stod Jesus frem, raabte og sagde: Om nogen tørster, kommer han til mig og drikke!

38og af dens liv, som troer paa mig, skal, som skriften siger, strømme flyde med levende vand.

39Men dette sagde han om Aanden, som de skulde modtage, der tro paa ham; thi den Helligaand var ikke endnu, for Jesus var endnu ikke forherliget.

40Derfor sagde mange af flokken, som hørte det Ord: Han er sikkerlig profeten.

41Andre sagde: Han er Kristus; andre sagde: Mon Kristus da kommer fra Galilæa;

42siger ikke skriften, at Kristus kommer af Davids sæd og fra Betlehem, den by, hvorfra David var?

43Der blev derfor splid i skaren om ham.

44Men nogle af dem vilde anholde ham, dog lagde ingen haand paa ham.

45Betjentene kom derfor til ypperstepræsterne og farisæerne, og disse sagde til dem: Hvorfor bringe i ham ikke?

46Men betjentene svarede: Aldrig har et menneske talet saaledes som denne mand!

47Derfor svarede farisæerne dem: Er i ogsaa blevne forførte?

48troer vel nogen af øvrigheden eller farisæerne paa ham?

49men denen flok, som ikke kjender loven, er forbandet.

50Nikodemos, som om natten var kommen til ham og var en af dem, sagde til dem:

51Mon vor lov dømmer et menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?

52Saa svarede de og sagde til ham: Er du ogsaa fra Galilæa; undersøg og se, at der er ingen profet opstanden fra Galilæa!

53Saa gik hver hjem.

← Chapter 6 Jump to: Chapter 8 →