John 8

Danish Bible (LB) 1866

← Chapter 7 Jump to: Chapter 9 →

1Jesus drog saa til oliebjerget;

2men om morgenen tidlig kom han igjen i templet, hele folket kom til ham, og han satte sig ned og lærte dem.

3Men de boglærde og farisæerne førte en kvinde, som var greben i hor, til ham, stillede hende i midten

4og sagde til ham: Lærer, denne har vi truffet paa fersk i hor;

5men Mose har befalet os i loven at stene saadan nogen; hvad siger nu du?

6Men det sagde de for at friste ham, at de kunde faa klage mod ham; men Jesus bøjede sig ned, skrev med fingeren i sandet og gjorde intet videre.

7Men som de blev ved at spørge ham, rejste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndfri af eder, kaste første sten paa hende!

8og saa bukkede hansig igjen ned og skrev paa jorden.

9Men da de hørte det og vare slagne af deres samvittighed, gik de bort een efter een, og begyndte fra de ældste til de sidste; og Jesus blev ene tilbage og kvinden, som stod i midten.

10Men da Jesus rejste sig op, saae han ingen uden kvinden, og han sagde til hende: Hvor er disse dine anklagere henne? fordømte ingen dig?

11Men hun sagde: Nej, Herre! Saa sagde Jesus til hende: Jeg fordømmer dig ikke heller; gaa bort og synd fra nu af ikke mere!

12Jesus talede derfor atter til dem og sagde: Jeg er verdens lys: den, som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.

13Farisæerne sagde derfor til ham: Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt!

14Jesus svarede og sagde til dem: Om jeg end vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg veed, hvorfra jeg er kommen, og hvor jeg gaaer hen; men i veed ikke, hvorfra jeg er kommen, eller hvor jeg gaaer hen;

15I dømme efter kjødet, jeg dømmer ingen.

16Men om jeg end dømmer, er min dom gyldig, for jeg er ikke ene, men jeg og Faderen, som sendte mig;

17men det er og skrevet i eders lov, at vidnesbyrdet af to mennesker er gyldigt;

18jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.

19Derfor sagde de til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarede: I kjende hverken mig eller min Fader; havde i kjendt mig, havde i vel ogsaa kjendt min Fader.

20Disse Ord talede Jesus ved tempelblokken, da han lærte i templet, og ingen anholdt ham, for hans time var endnu ikke kommen. -

21Jesus sagde derfor igjen til dem: Jeg gaaer bort, og i vil lede efter mig og dø i eders synd; hvor jeg gaaer hen, kan i ikke komme.

22Jøderne sagde derfor: Mon han vil slaa sig selv ihjel? for han siger: Hvor jeg gaaer hen, kan i ikke komme.

23Saa sagde han til dem: I ere herneden fra; Jeg er herovenfra; I ere af denne verden, jeg er ikke af denne verden.

24Derfor sagde jeg eder, at i ville dø i eders synder; thi naar i ikke vil tro, at det er mig, ville i dø i eders synder.

25De sagde derfor til ham: Hvem er du? Jesus sagde til dem: Hvad jeg ogsaa fra begyndelsen taler til eder?

26Jeg har mange ting at sige og dømme om eder; men han, som sendte mig, er sanddru, og jeg siger til verden, hvad jeg selv har hørt af ham.

27De forstod ikke, at han talede til dem om Faderen.

28Derfor sagde Jesus til dem: Naar i faaer Menneskets Søn ophøjet, saa vil i forstaa, at det er mig, og at jeg gjør intet af mig selv, men taler dette, ligesom min Fader har lært mig:

29og han, som sendte mig, er med mig; Faderen har ikke ladet mig ene, fordi jeg altid gjør, hvad ham er behageligt.

30Da han talede dette, troede mange paa ham.

31Jesus sagde derfor til Jøderne, som troede paa ham: Dersom i blive i mit Ord, ere I i sandhed mine disciple;

32og i skal kjende sandheden, og sandheden skal gjøre eder fri.

33De svarede ham: Vi ere Abrahams afkom, vi har aldrig været nogens trælle; hvorledes siger du da, at vi skal blive fri?

34Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hver, som gjør synd, er syndens træl;

35men trællen bliver ikke evindelig i huset, Sønnen bliver der evindelig;

36naar altsaa Sønnen faaer eder friede, saa blive i virkelig fri.

37Jeg veed, at i ere Abrahams afkom; men i søge at slaa mig ihjel, fordi mit Ord ikke faaer rum i eder;

38jeg taler, hvad jeg har seet hos min Fader, og i gjør, hvad i har seet hos eders fader.

39De svarede og sagde til ham: Vor fader er Abraham; Jesus siger til dem: Var i Abrahams børn, gjorde i Abrahams gjernnger;

40men nu søge i at slaa mig ihjel, en mand, der som jeg har talet sandhed til eder, hvilken jeg har hørt fra Gud; det havde Abraham ikke gjort;

41I gjøre eders faders gjerninger. Derfor sagde de til ham: Vi ere ikke avlede i hor; vi har een Fader, Gud!

42Derfor sagde Jesus til dem: Var Gud eders Fader, havde i vel elsket mig, thi jeg er udgangen og kommen fra Gud; thi jeg er slet ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig;

43hvorfor forstaa i ikke min tale? fordi i kan ikke høre mit Ord.

44I ere af fader djævelen og vil gjøre eders faders lyster; Menneskemorder var han fra begyndelsen, i sandheden blev han ikke staaende thi der er ikke sandhed i ham; naar han taler løgn, taler han af sit eget; thi løgner er han og Fader til den;

45men fordi jeg siger sandheden, tro i mig ikke.

46Hvem af eder kan overbevise mig om synd? men naar jeg siger sandhed, hvorfor tro i mig ikke.

47Den, som er af Gud, hører Guds Ord, derfor høre i ikke, thi i er ikke af Gud. -

48Derfor svarede Jøderne og svarede ham: Sige vi ikke med rette: Du er en Samaritaner og har en dæmen.

49Jesus svarede: Jeg har ikke en dæmen, men jeg ærer min Fader, og i vanære mig;

50men jeg søger ikke min ære; der er den, som søger den og dømmer.

51Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom nogen holder mit Ord, skal han ikke se døden evindelig.

52Jøderne sagde derfor til ham: Nu veed vi, at du har en dømen; Abraham er død og profeterne og du siger: Om nogen holder mit Ord, skal han ikke smage døden evindelig;

53er du større end vor fader Abraham, som er død, og profeterne ere døde; hvem gjør du dig selv til?

54Jesus svarede: Dersom jeg ærer mig selv, er min ære intet; han, som ærer mig, er min Fader, om hvem i sige, at han er eders Gud;

55og i har ikke kjendt ham; men jeg kjender ham, og dersom jeg vilde sige, at jeg ikke kjendte ham, blev jeg en løgner ligesom i; men jeg kjender ham og holder hans Ord.

56Eders fader Abraham frydede sig, at han skulde se min dag; han saae den og glædede sig.

57Jøderne sagde derfor til ham: Du er ikke engang 50 aar, og du har seet Abraham?

58Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Før Abraham blev, var jeg.

59Derfor toge de sten for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig, gik ud af templet og gik midt igjennem dem, og saaledes undkom han.

← Chapter 7 Jump to: Chapter 9 →

Recommended Reading

Commentary John Commentaries → Devotional John Devotional Guide → Get This Bible LB Study Bible →