Romans 10

Danish Bible (LB) 1866

← Chapter 9 Jump to: Chapter 11 →

1Brødre, mit hjærtes ønske og bøn til Gud er for Israel til frelse,

2thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de have nidkjærhed for Gud, men ikke med forstand;

3thi da de ikke kjende Guds retfærdighed og søge at opstille en egen retfærdighed, underkaste de sig ikke Guds retfærdighed;

4thi lovens formaal er Kristus, til retfærdighed for hver, som troer,

5thi Mose beskriver den retfærdighed, som er af loven: At det menneske, som gjør dette, skal leve derved;

6men den retfærdighed, som er af tro, siger saaledes: Du maa ikke sige i dit hjærte: Hvem vil fare op til himlen? nemlig for at hente Kristus ned;

7eller: Hvem vil fare ned i afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra døde.

8Men hvad siger den: Ordet er dig nær i din mund og i dit hjærte! Det er troens Ord, vi prædike;

9thi naar du bekjender Herren Jesus med din mund og troer i dit hjærte, at Gud oprejste ham fra døde, vil du blive frelst;

10Men ikke alle hørte efter det glade budskab; thi Jesaja siger: Herre, hvem troede, hvad vi har hørt? thi med hjærtet troer man til retfærdighed, men bekjender med munden til salighed!

11thi skriften siger, at hver, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes;

12thi der er ikke forskjel paa Jøde og Hellener; den samme er nemlig Herre over alle, og han er rig mod alle, som paakalde ham;

13thi hver, som paakalder Herrens navn, vil blive frelst!

14Hvorledes skulle de da paakalde ham, paa hvem de ikke have troet? men hvorledes skulle de tro paa ham, om hvem de ikke have hørt? men hvorledes skulle de høre, naar ingen prædiker?

15men hvorledes skulle de prædike, naar de ikke blive udsendte? som skrevet er: Hvor dejlige ere deres fødder, som forkynde evangeliet om fred, forkynde det gode budskab!

17Altsaa er troen af hørelse, men hørelsen ved Guds Ord!

18Men jeg siger: Har de ikke hørt? Jo vel er deres røst kommet ud over hele jorden og deres ord til jorderigs grændser.

19Men jeg siger: Har Israel ikke vidst det? Først siger Mose: Jeg vil gjøre eder nidkjære mod et ufolk, vække eder til harme mod et uforstandigt folk.

20Men Jesaja drister paa og siger: Jeg er funden af dem, som ikke søgte mig, bleven aabenbaret for dem, som ikke spurgte efter mig;

21men til Israel siger han: Jeg udstrakte den hele dag mine hænder til et vantro og gjenstridigt folk.

← Chapter 9 Jump to: Chapter 11 →