bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)
/
Job 14
Job 14
Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)
← Chapter 13
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 15 →
1
Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
2
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.
3
Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
4
Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
5
Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
6
tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
7
Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
8
ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
9
lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
10
men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
11
Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
12
så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
13
Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu!
14
Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
15
du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!
16
Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
17
forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
18
Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
19
som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
20
For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
21
Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
22
ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.
← Chapter 13
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 15 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42