bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)
/
Job 21
Job 21
Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)
← Chapter 20
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 22 →
1
Så tog Job til Orde og svarede:
2
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
13
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,
14
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
← Chapter 20
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 22 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42