Mark 14 — Danish Bible (LB) 1866

1Men det var paaske og de usyrede brøds højtid om to dage, og ypperstepræsterne og de boglærde søgte, hvordan de ved list kunde gribe ham og slaa ham ihjel;

2men de sagde: Ikke paa højtiden, at der ikke skal blive opløb iblandt folket.

3Da han var i Betanie i Simon Spedalskes hus og laa til bords, kom en kvinde med en alabasters krukke med ægte, meget kostbar nardussalve; hun brød den alabasters krukke og udgød den over hans hoved;

4men der var nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: Hvortil denne ødselhed med salven?

5den kunde været gjort i mer end 300 mark og givet de fattige! og de mukkede paa hende.

6Men Jesus sagde: Lad hende være, hvorfor gjøre i hende fortræd? Hun har gjort en god gjerning mod mig;

7I har nemlig altid fattige hos eder; og naar i vil, kan i gjøre dem godt; men mig har i ikke altid;

8hun gjorde, hvad hun kunde; hun har forud salvet mit legeme til begravelsen;

9sandelig siger jeg eder, hvorsomhelst dette evangelium bliver prædiket i hele verden, der skal og det fortælles, som hun har gjort, til et minde om hende. -

10Saa gik Judas Iskariot, en af de tolv, hen til ypperstepræsterne for at forraade ham til dem;

11men da de hørte det, bleve de glade og lovede at give ham penge; og han søgte, hvorledes han belejlig kunde forraade ham.

12Paa den første dag af de usyrede brøds højtid, da man slagtede paaskelam, sagde hans disciple til ham: Hvor vil du, vi skal gaa hen og gjøre forberedelser til, at du kan spise paaskelammet?

13Og han sender to af sine disciple og siger til dem: Gaaer til staden, og et menneske, som bærer en vandkrukke, vil møde eder; følger ham!

14og hvor han gaaer ind, skal i sige til husbonden: Læreren siger: Hvor er det værelse, hvor jeg kan spise paaske med mine disciple?

15og han vil vise eder en stor sal med bænke paa rede haand; der skal i gjøre forberedelse for os.

16Saa gik hans disciple ud og kom til staden; de traf det, ligesom han havde sagt til dem, og de beredte paasken;

17og da det var blevet aften, kom han med de tolv. -

18Men da de laa tilbords og spiste, sagde Jesus: Sandelig siger jeg eder, at en af eder, som spiser med mig, vil forraade mig.

19Men de begyndte at blive bedrøvede og sige til ham en efter en: Er det mig? og en anden: Er det mig?

20Men han svarede og sagde til dem: En af de tolv, han som dypper med mig i fadet.

21Menneskens Søn gaaer ved bort, som skrevet er om ham, men ve det menneske, ved hvem Menneskens Søn forraades! det var godt for det menneske, om han ikke var født.

22Da de spiste, tog Jesus brød, velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder! dette er mit legeme;

23og han tog bægeret, takkede og gav dem, og de drak alle deraf;

24og han sagde til dem: Dette er mit blod, den nye pagts, som udgydes for mange;

25sandelig siger jeg eder, at jeg slet ikke mere skal drikke af vinstokkens frugt, inden hin dag, da jeg skal drikke den nye i Guds rige.

26Saa sang de lovsangen og gik ud til Oliebjerget.

27Jesus siger til dem: I ville alle forarges paa mig i denne nat, thi der er skrevet: Jeg vil slaa hyrden, og faarene skulle udspredes;

28men, efterat jeg er opstanden, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.

29Men Peder sagde til ham: Om endog alle forarges paa dig, vil jeg dog ikke.

30Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at du idag, i denne nat, før hanen galer to gange, vil fornægte mig tre gange;

31men han sagde meget mere: Skulde jeg end dø med ig, vil jeg ingenlunde fornægte dig. Ligesaa sagde de og alle.

32Saa kom de til en gaard, hvis navn var Getsemane, og han sagde til sine disciple: Sætter eder her, medens jeg beder;

33og han tog Peder og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at skjælve og ængstes;

34og han sagde til dem: Min sjæl er hel bedrøvet indtil døden, bliver her og vaager med mig!

35Saa gik han lidet frem, faldt ned paa jorden og bad: at, om det var muligt, denne time maatte gaa ham forbi;

36og han sagde: Abba, Fader! alt er dig muligt! tag dette bæger fra mig! dog ikke hvad jeg, men hvad du vil!

37Og han kom og traf dem sovende og sagde til Peder: Simon, sover du? havde du ikke kraft til at vaage een time?

38Vaager og beder, at i ikke skulle komme i fristelse; Aanden er vel redebon, men kjødet er svagt.

39Saa gik han atter hen og bad og sagde de samme Ord;

40og da han kom tilbage, traf han dem atter sovende; thi deres øjne vare tunge, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham;

41og han kom tredje gang og sagde til dem: Sove i fremdeles og hvile eder? Det er forbi, timen er kommen, se Menneskens Søn skal forraades i synderes hænder!

42Staaer op, lader os gaa! se, han er nær, som forraader mig. -

43Og strax, medens han endnu talede, kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne, de boglærde og ældste.

44Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt tegn, idet han sagde: Ham, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!

45Da han kom, gik han strax hen til Jesus og sagde: Vel mødt, Rabbi! og han kyssede ham;

46men de lagde hænder paa ham og grebe ham.

47Men en af dem, som stode hos, drog sværdet, slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af.

48Saa tog Jesus Ordet og sagde til dem: I ere gaaede ud som mod en røver med sværd og knipler for at gribe mig.

49Jeg var daglig hos eder og læste i templet, og i greb mig ikke; men for at skrifterne skulle opfyldes!

50Og de forlod ham alle og flygtede,

51og en vis ung mand fulgte ham, og han havde et linklæde over det bare legeme, og ham greb karlene;

52men han slap linklædet og flygtede nøgen fra dem.

53Saa førte de Jesus til ypperstepræsten, og hos ham samledes alle ypperstepræsterne, de ældste og boglærde;

54og Peder fulgte ham langt bag efter, lige ind i ypperstepræstens gaard; og han satte sig ned hos svendene og varmede sig ved ilden. -

55Men ypperstepræsterne og hele raadet søgte vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunde aflive ham, men de fandt intet;

56thi mange vidnede falsk imod ham, men vidnesbyrdene stamte ikke overens;

57og nogle stod frem og vidnede falsk mod ham og sagde:

58Vi har hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette tempel, som er gjort med hænder, og i tre dage vil jeg bygge et andet, som ikke er gjort med hænder;

59men ikke heller saaledes kom deres vidnesbyrd overens.

60Da rejste ypperstepræsten sig i midten, spurgte Jesus og sagde: Svarer du slet intet? hvad vidne disse mod dig?

61Men han tav og svarede intet. Ypperstepræsten spurgte ham atter og sagde til ham: Er du Kristus, den højlovedes Søn?

62Men Jesus sagde: Jeg er det; og i skulle se Menneskens Søn sidde ved kraftens højre haand og komme med himlens skyer!

63Men ypperstepræsten sønderrev sine klæder og sagde: Hvad har vi mere vidner behov?

64I ha rhørt gudsbespottelsen; hvad tykkes eder? Men alle sagde: Han er dødsskyldig.

65Og nogle begyndte at spytte paa ham, tilhylle hans ansigt og slaa ham med næver, og sige til ham: Spaa! og bysvendene sloge ham paa munden.

66Da Peder var nede i gaarden, kom en af ypperstepræstens piger,

67og da hun saae Peder varme sig, betragtede hun ham og sagde: Du var ogsaa med Jesus af Nazaret!

68Men han nægtede og sagde: Jeg veed ikke og forstaar ikke, hvad du siger; og Peder gik udenfor i forgaarden. Da galede hanen.

69Pigen saae ham igjen, og begyndte at sige til dem, der stod hos: Han er en af dem.

70Men han nægtede det atter. Kort efter sagde de, som stode hos, til Peder: Du er virkelig en af dem; thi en Galilæer er du, og dit maal ligner det.

71Men han begyndte at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det menneske, i taler om!

72Da galede hanen anden gang; og Peder kom i tanker om det Ord, Jesus havde sagt til ham: Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange; og han styrtede ud og græd.