Mark 9

Danish Bible (LB) 1866

← Chapter 8 Jump to: Chapter 10 →

1Sex dage derefter tog Jesus Peder og Jakob og Johannes med sig, og førte dem ene afsides op paa et bjerg, og han blev forvandlet for dem;

2og hans klæder bleve skinnende, meget hvide som sne, saa iingen blegmand paa jorden kunde gjøre dem saa hvide;

3og Elia tilligemed Mose viste sig for dem og de talede med Jesus.

4Og Peder tog Ordet og sagde til Jesus: Rabbi! det er godt, at vi blive her! og lad os indrette tre løvsale, een for dig, een for Mose og een for Elia;

5for han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare forfærdede.

6Og der blev en sky, som overskyggede dem, og en røst kom fra skyen, som sagde: Denne er min Søn, den elskelige, hører ham!

7og da de strax skuede om sig, saae de slet ingen uden Jesus alene hos dem.

8Men da de steg ned af bjerget, bød han dem alvorlig, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde seet, før Menneskens Søn var opstanden fra døde,

9og dette Ord holdt de hos sig selv, og samtalede med hverandre om, hvad det er, at staa op fra døde;

10og de spurgte ham og sagde: Hvorfor sige de boglærde, at Elia maa komme først?

11Men han svarede og sagde til dem: Elia kommer vel først og vil skikke alt tilrette; og hvorledes er der skrevet om Menneskens Søn, at han skal lige meget og foragtes?

12Men jeg siger eder, at Elia er kommen, og de handlede med ham, som de vilde, ligesom der er skrevet om ham.

13Da han kom til disciplene, saae han en stor skare om dem og boglærde i samtale med dem;

14og hele skaren forbavsedes strax, da de saae ham, og de løb til og hilsede paa ham;

15og han spurgte de boglærde: Hvad samtale i med hverandre om?

16Men en af folket tog ordet og sagde: Lærer, jeg har ført min søn, som har en maalløs aand til dig;

17og hvor han tager fat paa ham, slider han ham, og han fraader og skjærer tænder og visner hen; og jeg har sagt til dine disciple, at de skulde drive ham ud, men de kunde ikke.

18Men han svarede ham og sagde: O, vantro slægt! hvorlænge skal jeg være hos eder? hvorlænge skal jeg taale eder? Fører ham til mig!

19De førte ham til ham; og da han saae ham, sled aanden ham strax, og han faldt paa jorden, væltede sig og fraadede;

20og han spurgte hans fader: Hvorlænge er det siden, dette er kommet over ham; men han sagde: Fra barndommen af;

21og ofte kaster han ham endog i ild og i vand, for at ødelægge ham! Men, kan du noget, saa hjælp os, forbarm dig over os!

22Men Jesus sagde til ham: Dersom du kan tro; alting er muligt for den, som troer!

23og strax raabte drengens fader og sagde med taarer: Jeg tror Herre, hjælp min vantro!

24Men da Jesus saae, at folket løb sammen, truede han den urene aand og sagde til ham: Du maalløse og døve aand, jeg byder dig: Far ud af ham, og du maa ikke tiere fare i ham!

25Da skreg han og sled ham meget, og foer ud; og han blev som et lig, saa mange sagde: Han er død!

26men Jesus tog hans haand og rejste ham op, og han stod. -

27Da han var gaaet ind i huset, spurgte hans disciple ham i enrum: Hvorfor kunde vi ikke drive ham ud?

28og han sagde til dem: Dette slags kan slet ikke fare ud, uden ved bøn og faste.

29Da de gik ud derfra, drog de gjennem Galilæa, og han vilde ikke, at nogen skulde vide det;

30thi han lærte sine disciple og sagde til dem: Menneskens Søn skal overgives i menneskers hænder, og de vil slaa ham ihjel, og, naar han er slagen ihjel, vil han opstaa tredje dag;

31men de forstod ikke det Ord, og de var bange for at spørge ham.

32Han kom til Kapernaum; og da han var hjemme, spurgte han dem: Hvad samtalede i med hverandre om paa vejen?

33men de tav; de havde nemlig talet med hverandre paa vejen om, hvem der var den største.

34Saa satte han sig, kaldte de tolv og sagde til dem: Dersom nogen vil være den første, maa han blive den sidste af alle og alles tjener;

35og han tog et lille barn, stillede det midt iblandt dem, tog det i favn og sagde til dem:

36Den som modtager eet af saadanne smaabørn paa mit navn, han modtager mig, og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men ham, som udsendte mig. -

37Men Johannes tog ordet og sagde: Lærer, vi saae en uddrive dæmner ved dit navn, og han følger os ikke; og vi hindrede ham, fordi han ikke fulgte os.

38Men Jesus sagde: I maa ikke hindre ham; thi der er ingen, som gjør en kraftig gjerning paa mit navn, som snart vil kunne tale ilde om mig;

39thi den, som ikke er mod eder, er for eder;

40thi den, som giver eder et bæger vand at drikke i mit navn, fordi i høre Kristus til, sandelig siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin løn;

41men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, o ghan var kastet i havet;

42og dersom din haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig som krøbling at gaa ind til livet, end at have to hænder og gaa til helvede i den uslukkelige ild,

43hvor deres orm ikke døer og ilden ikke slukkes.

44Og dersom din fod forarger dig, saa hug den af! det er bedre for dig at gaa halt ind til livet, end at have to fødder og kastes i helvede i den uslukkelige ild,

45hvor deres orm ikke døer og ilden ikke slukkes.

46Og dersom dit øje forarger dig, saa kast det fra dig, thi det er bedre for dig enøjet at gaa ind i Guds rige, end at have to øjne og kastes i det brændende helvede,

47hvor deres orm ikke døer og ilden ikke slukkes.

48Thi enhver skal saltes med ild, og hvert offer skal saltes med salt.

49Saltet er godt, men naar saltet mister sin kraft, hvormed vil i salte det? Bevarer salt i eder selv og holder fred med hverandre.

← Chapter 8 Jump to: Chapter 10 →