Matthew 19

Danish Bible (LB) 1866

← Chapter 18 Jump to: Chapter 20 →

1Det skete, da Jesus havde endt disse Ord, at han drog fra Galilæa og kom til Judæas grændser hinsides Jordan;

2og mange skarer fulgte ham, og han helbredte dem der;

3og farisæerne gik til ham, fristede ham og sagde til ham: Er det en mand tilladt at skille sig fra sin hustru paa hvilkensomhelst grund?

4Men han svarede dem og sagde: Har i ikke læst, at han, som skabte fra begyndelsen, skabte dem mand og kvinde,

5og sagde: Derfor skal manden forlade sin fader og moder, og slutte sig fast til sin hustru, og de to skal blive til eet kjød;

6saa at de ikke længere ere to men eet kjød; hvad Gud altsaa har sammenføjet, maa et menneske ikke adskille.

7De sige til ham: Hvorfor bød da Mose at give hende skilsmissebrev og lade hende fare?

8Han sagde til dem: For eders haardhjærtethed tillod Mose eder at skille eder fra eders hustruer; men fra begyndelsen var det ikke saaledes;

9men jeg siger eder: at hver, som skiller sig ved sin hustru uden for hor og tager en anden til ægte, han bedriver hor, og den, som ægter en fraskilt, bedriver hor.

10Hans disciple sagde til ham: Er mandens forhold til kvinden saadan, er det ikke godt at gifte sig.

11Men han sagde til dem: Ikke alle magte dette Ord, men de, det er givet;

12der er nemlig gildinger, som ere fødte saaledes af moders liv; og der ere gildinger, som ere gildede af mennesker, og der ere gildinger, som have gildet sig selv for himmerig. Den, som kan magte det, han magte det!

13Da bleve smaa børn bragte til ham, for at han skulde lægge hænderne paa dem og bede; men disciplene talede dem haardt til.

14Men Jesus sagde: Tillader de smaa børn og hindrer dem ikke fra at komme til mig; thi himmerig er for saadanne;

15og han lagde hænderne paa dem og drog derfra.

16Og se, der kom en og sagde til ham: Gode lærer, hvad godt skal jeg gjøre, for at jeg kan faa det evige liv?

17Men han sagde til ham: Hvorfor kalder du mig god; ingen er god uden een, nemlig Gud; men vil du gaa ind til livet, saa hold budene.

18Han siger til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du maa ikke myrde! du maa ikke bryde ægtepagten! du maa ikke stjæle! du maa ikke aflægge falsk vidnesbyrd!

19ær din fader og din moder! og: Elsk din næste som dig selv!

20Ungersvenden siger til ham: Alt dette har jeg taget iagt fra min ungdom; hvad har jeg endnu tilbage?

21Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, saa gaa bort, sælgt dit gods og giv de fattige det, og du skal have en skat i himlen; kom saa og følg mig!

22Da ungersvenden hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde mange ejendomme.

23Men Jesus sagde til sine disciple: Sandelig siger jeg eder, at en rig kommer vanskelig i himmerig;

24atter siger jeg eder: Det er lettere, at en kamel gaaer gjennem et naaleøje, end at en rig kommer i Guds rige.

25Men da hans disciple hørte det, bleve de meget forfærdede og sagde: Hvem kan da blive frelst?

26Da saae Jesus paa dem og sagde til dem: For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alt muligt.

27Derpaa tog Peder ordet og sagde til ham: Se, vi har forladt alt og fulgt dig, hvad skal da vi have derfor?

28Men Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at i, som have fulgt mig, skulle i gjenfødelsen, naar Menneskens Søn skal sidde paa sit æresæde, ogsaa sidde paa 12 højsæder og dømme Israels 12 stammer;

29og hver, som har forladt hus, eller brødre, eller hustru, eller børn, eller agre for mit navns skyld, skal faa 100 gange igjen og arve det evige liv;

30men mange skal blive de første, som er de sidste, og de skal blive de sidste, som er de første.

← Chapter 18 Jump to: Chapter 20 →