bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish Bible (LB) 1866
/
Matthew 20
Matthew 20
Danish Bible (LB) 1866
← Chapter 19
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 21 →
1
Himmerig ligner nemlig et menneske, som var en husbonde, der gik tidlig ud om morgenen for at leje arbejderne til sin vingaard;
2
og da han var bleven enig med arbejderne om en mark om dagen, sendte han dem til sin vingaard.
3
Saa gik han ud ved den tredje time, og saae andre staa ledige paa torvet;
4
og han sagde til dem: Gaaer i og hen i vingaarden, og jeg vil give eder, hvad ret er;
5
og de gik derhen. Han gik atter ud ved den sjette og niende time og gjorde ligesaa;
6
men han gik atter ud ved den ellevte time og traf andre staa ledige og siger til dem: Hvorfor staa i her ledige den hele dag?
7
De siger til ham: Fordi ingen har lejet os. Han siger til dem: Gaaer i ogsaa hen i vingaarden, og hvad ret er, skal i faa.
8
Men da det var blevet aften, sagde vingaardens herre til sin forvalter: Kald arbejderne og giv dem løn, idet du begynder fra de sidste lige til de første.
9
Saa kom de fra den ellevte time og fik hver en mark;
10
men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og de fik ogsaa hver en mark;
11
men da de fik den, knurrede de med husbonden,
12
og sagde: Disse sidste har tilbragt een time, og du har gjort dem lige med os, som har baaret dagens byrde og hede!
13
men han svarede og sagde til en af dem: Kjære! jeg gjør dig ikke uret; er du ikke bleven enig med mig om en mark?
14
tag dit og gaa! men jeg vil give denne sidste ligesom dig;
15
eller er det mig ikke tilladt at gjøre, hvad jeg vil, med mit, om end dit øje er ondt, fordi jeg er god?
16
Saaledes skal de sidste blive de første og de første blive de sidste; thi mange er kaldte, men faa udvalgte.
17
Da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de 12 disciple tilside paa vejen og sagde til dem:
18
Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overgives til ypperstepræsterne og de boglærde, og de vil fordømme ham til døden
19
og overgive ham til hedningerne til at bespotte, hudslette og korsfæste ham; men paa tredje dag skal han staa op!
20
Da gik Zebedæos' sønners moder med sine sønner til ham, faldt ned for ham og bad ham om noget;
21
men han sagde til hende: Hvad vil du? Hun siger til ham: Siig, at disse mine 2 sønner skal i dit rige sidde, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side!
22
Men Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad i bede om! kan i drikke det bæger, som jeg skal drikke, eller døbes med den daab, jeg døbes med? De sige til h am: Det kan vi!
23
Og han siger til dem: Mit bæger skal i vel drikke, og i skal døbes med den daab, jeg døbes med, men at sidde ved min højre og ved min venstre side hører ikke mig til at give, men det er for dem, det er beredt af min Fader. -
24
Da de ti hørte det, bleve de stødte paa de to brødre.
25
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at folkenes fyrster hersker over dem, og de store øve magt over dem;
26
men saaledes skal det ikke være blandt eder; men den, som vil blive stor blandt eder, skal være tjener;
27
og den, som vil være den første blandt eder, skal være eder underdanig;
28
ligesom Menneskens Søn ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene, og give sig selv til løsepenge for mange.
29
Da de gik fra Jeriko, fulgte en stor skare ham;
30
og se, to blinde sad ved vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Forbarm dig over os, o Here, Davids Søn!
31
Men skaren truede dem, for at de skulde tie; men de raabte stærkere og sagde: Forbarm dig over os, o Herre, Davids Søn!
32
og Jesus stod stille, kaldte ad dem og sagde: Hvad vil i, jeg skal gjøre for eder?
33
De sagde til ham: Herre, at vore øjne oplades!
34
Men Jesus ynkedes inderlig og rørte ved deres øjne, og strax bleve deres øjne seende, og de fulgte ham.
← Chapter 19
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 21 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28