Matthew 8

Danish Bible (LB) 1866

← Chapter 7 Jump to: Chapter 9 →

1Da han steg ned af bjerget, fulgte mange skarer ham;

2og se, der kom en spedalsk, han faldt ned for ham og sagde: Herre! om du vil, kan du rense mig!

3Jesus udrakte haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil, bliv ren! og strax blev hans spedalskhed renset;

4og Jesus sagde til ham: Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa, fremstil dig selv for præsten, og offer den gave, som Mose har befalet, til et vidnesbyrd for dem.

5Da han gik ind i Kapernaum, kom en høvedsmand til ham, bad ham

6og sagde: Herre! min dregn ligger værkbruden hjemme og lider voldsomt.

7Jesus sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.

8Høvedsmanden svarede og sagde: Herre! jeg er ikke værdig til at du skal gaa ind under mit tag; men siig det blot med et Ord, saa bliver min dreng helbredet!

9thi jeg er ogsaa et menneske under øvrighed, og jeg har krigsfolk under mig, og siger jeg til denne: Gaa! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han, og til min tjener: Gjør det! saa gjør han det.

10Da Jesus høret det, blev han forundret og sagde til sine ledsagere: Sandelig siger jeg eder, ikke engang i Israel har jeg fundet saadan tro;

11men jeg siger eder, at mange skulle komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham, Isak og Jakob i himmerig;

12men rigets børn skulle kastes ud i det yderste mørke, der skal være graad og tænders gnidsel.

13Og Jesus sagde til høvedsmanden: Gaa! og dig ske, som du troede! og hans dreng blev helbredet i den samme time.

14Da Jesus gik ind i Peders hus, saae han hans svigermoder ligge og have feber;

15og han rørte ved hendes haand, og feberen forlod hende, saa hun stop op og tjente ham. -

16Men da det var blevet aften, førte de mange besatte til ham, og han drev aanderne ud med et Ord, og helbredte alle, som lede ilde,

17saa at det blev opfyldt, som er talet ved profeten Jesaja, der siger: Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme.

18Men da Jesus saae mange skarer om sig, bød han at fare over til hin side,

19og en boglærd traadte til og sagde til ham: Lærer! jeg vil følge dig, ihvor du end gaaer!

20Jesus sagde til ham: Ræve har huler og himmelens fugle reder, men Menneskens Søn har ikke det, hvortil han kan hælde sit hoved. -

21Men en anden af hans disciple sagde til ham: Herre tillad mig først at gaa bort og begrave min fader;

22men Jesus sagde til ham: Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!

23Da han gik i skibet, fulgte hans disciple ham;

24og se, der blev en stor storm paa søen, saa at skibet skjultes af bølgerne, men han sov;

25og hans disciple gik til ham, vækkede ham og sagde: Herre! frels os, vi forgaa!

26og han sagde til dem: Hvorfor ere i frygtsomme, i svagttroende! Saa stod han op, truede vindene og søen, og der blev et stort havblik.

27Men menneskene forundrede sig og sagde: Hvem er dog denne, da baade vindene og søen lyde ham?

28Da han kom hinsides til Gergesenernes egn, mødte ham to besatte, som kom ud fra gravene; de vare meget farlige, saa ingen kunde vandre den vej;

29og se, de raabte og sagde: Hvad har vi med dig at skaffe, du Jesus, Guds Søn? er du kommen her for at pise os før tiden?

30Men der var langt fra dem en stor flok svin, som græssede.

31Men dæmnerne bad ham og sagde: Dersom du driver os ud, tillad os da, at fare i denne svineflok.

32Og han sagde til dem: Far ud! men da de vare farne ud, fore de i svineflokken; og se, den hele flok svin styrtede sig fra klinten i søen og omkom i vandet.

33Men hyrderne flygtede, gik hen til staden, og meldte alt, ogsaa det om de besatte;

34og se, hele staden gik ud for at møde Jesus, og da de saae ham, bad de ham, at han skulde drage bort fra deres grændser.

← Chapter 7 Jump to: Chapter 9 →