Mark 10

Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente

← Chapter 9 Jump to: Chapter 11 →

1Så bryder Han op derfra og går til Judæas egne og landet hinsides Jordan. Og atter samles en stor folkeskare om Ham, og som Han plejede, underviste Han dem igen.

2Og nogle farisæere kom til Ham og spurgte Ham - for at friste Ham! - om en mand har lov at skille sig fra sin hustru.

3Men Han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses pålagt jer?"

4De sagde: "Moses tillod [[manden]] at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende."

5Jesus svarede og sagde til dem: "Det var på grund af jeres hårdhjertethed, han gav jer dette bud!

6Men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde -

7"derfor skal en mand forlade sin fader og moder og forene sig med sin hustru,

8og de to skal blive eet kød", så at de ikke længere er to, men eet kød!

9Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske derfor ikke adskille!"

10Hjemme spurgte Hans disciple Ham atter om det samme.

11Han sagde til dem: "Den, som skiller sig fra sin hustru og ægter en anden, bedriver hor med hende!

12Og hvis en kvinde bliver skilt fra sin mand og så gifter sig med en anden, bedriver hun hor!"

13Man førte da nogle småbørn til Ham, for at Han skulle røre ved dem. Men disciplene klandrede dem, som bar dem.

14Men da Jesus så det, harmedes Han og sagde til dem: "Lad de små børn komme til Mig og hindrer dem ikke! Thi Guds Rige hører sådanne til!

15Sandelig, Jeg siger jer: den, der ikke tager imod Guds Rige som et lille barn, kommer slet ikke ind i Det!"

16Og Han tog dem i favn, lagde hænderne på dem og velsignede dem.

17Og da Han ville drage videre, kom een løbende frem, knælede ned for Ham og spurgte Ham: "Gode Mester! Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"

18Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du Mig "god"? Ingen er god, uden Een: nemlig Gud!

19Men du kender da budene: Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke bedrage nogen; du skal ære din fader og din moder."

20Men han svarede og sagde til Ham: "Mester! Alt dette har jeg holdt fra min ungdom af."

21Jesus så da på ham, fik ham kær og sagde til ham: "Eet mangler du: gå hen og sælg alt, hvad du ejer, og giv [[det]] til de fattige - og du skal få en skat i Himmelen! Og kom så, tag dit kors og følg Mig!"

22Men han blev ked af det ved Dette Ord og gik bedrøvet bort - thi han havde umådelige rigdomme!

23Da så Jesus Sig omkring og siger til Sine disciple: "Hvor er det dog vanskeligt for de rige at komme ind i Guds Rige!"

24Disciplene blev forfærdede over Hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: "Børn! Hvor vanskeligt er det dog for dem, som har sat deres lid til rigdommen, at komme ind i Guds Rige!

25Det er lettere for et skibstov at komme gennem et nåleøje, end for en rig at komme ind i Guds Rige!"

26Men de forfærdedes endnu mere og sagde til hinanden: "Hvem kan så blive frelst?"

27Da så Jesus på dem og siger: "For mennesker er dette umuligt! - men ikke for Gud; thi for Gud er alt muligt!"

28Da tog Peter til orde og sagde til Ham: "Se: vi har forladt alt og fulgt Dig!"

29Jesus svarede og sagde: "Sandelig, Jeg siger jer: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for Min og Evangeliets skyld,

30som ikke skal få det hundredfold igen, nu her i tiden: hjem og brødre og søstre og moder og børn og marker - tillige med forfølgelser! - og i den kommende verden: evigt liv!

31Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste først!"

32De var på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem; men de var opskræmte, og de, som fulgte med, frygtede! Da tog Han atter de tolv til side og begyndte at fortælle dem, hvad der ville komme til at ske med Ham:

33"Se: vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskets Søn skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftlærde, og de skal dømme Ham til døden og overgive Ham til hedningerne!

34Og de skal spotte Ham og piske Ham og spytte på Ham og piske Ham - og dræbe Ham! Men på den tredje dag skal Han opstå!"

35Da kommer Jakob og Johannes, Zebedæus-sønnerne, til Ham og siger: "Mester! Vi vil gerne, at Du skal gøre for os, hvad vi nu beder Dig om!"

36Han spurgte dem: "Hvad vil I, at Jeg skal gøre for jer?"

37De svarede Ham: "Giv os, at een af os i Din herlighed må sidde på Din højre side og een på Din venstre!"

38Men Jesus sagde til dem: "I veed ikke, hvad I beder om! Kan I tømme den kalk, Jeg skal tømme, eller døbes med den dåb, hvormed Jeg skal døbes?"

39De sagde til Ham: "Ja, vi kan!" Da sagde Jesus til dem: "Ja! kalken, Jeg skal tømme, skal [[også]] I tømme, og dåben, hvormed Jeg skal døbes, skal [[også]] I døbes med;

40men dét at sidde ved Min højre eller ved Min venstre er det ikke Min sag at give! Nej, det gives til dem, det har været beredt for [[fra evig tid]]!"

41Da de ti andre hørte om dette, harmedes de på Jakob og Johannes.

42Men Jesus kaldte dem til Sig og siger til dem: "I veed, at de, som hersker over folkene, har magt over dem, og deres stormænd undertvinger dem;

43sådan skal det ikke være blandt jer! Nej, den, som vil være stor blandt jer, skal være alles tjener!

44Og den, som vil være den største blandt jer, skal være alles træl!

45Menneskets Søn er heller ikke kommet for at lade Sig tjene, men for at tjene og give Sit liv som løsesum for mange!"

46De kommer så til Jeriko. Da Han er på vej ud fra Jeriko sammen med Sine disciple og en stor folkeskare, sad Timæus' søn, den blinde Bartimæus, ved vejen og tiggede.

47Da han nu hørte, at Det er Jesus, Nazaræeren, [[Der går forbi,]] gav han sig til at råbe og sige: "Jesus, Du Davids Søn! Forbarm Dig over mig!"

48Men mange skændte på ham og sagde, at han skulle tie stille; han råbte dog blot endnu højere: "Du Davids Søn! Forbarm Dig over mig!"

49Da standsede Jesus og sagde, at de skulle kalde på ham. De kaldte da på den blinde og sagde til ham: "Vær ved godt mod! Rejs dig op; Han kalder på dig!"

50Og han kastede sin kappe af, rejser sig og kom hen til Jesus.

51Og Jesus spurgte ham: "Hvad vil du, at Jeg skal gøre for dig?" Den blinde svarede Ham: "Rabbuni! - at jeg må få mit syn igen!"

52Jesus sagde til ham: "Gå bort! Din tro har frelst dig!" Og strax fik han synet igen, og han fulgte Jesus på vejen.

← Chapter 9 Jump to: Chapter 11 →