Mark 9

Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente

← Chapter 8 Jump to: Chapter 10 →

1Og Han sagde til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: der er nogle af dem, som står her, som ingenlunde skal smage døden, før de ser Guds Rige, kommet i kraft!",

2og sex dage senere tager Han Peter og Jakob og Johannes med Sig og fører dem op på et højt bjerg, afsides og alene - og Hans skikkelse forandredes for deres øjne!

3Hans klæder blev så strålende hvide som sne, så hvide, som ingen blegemand her på jorden kan gøre dem.

4Og Elias viste sig for dem sammen med Moses, og de samtalede med Jesus.

5Peter tog da til orde og sagde til Jesus: "Rabbi! Det er godt for os at være her; lad os lave tre hytter: een til Dig og een til Moses og een til Elias!"

6..... thi han vidste ikke, hvad han skulle sige - de var jo skræmte!

7Da kom der en sky og overskyggede dem, og der lød fra skyen en røst, som sagde: "Denne er Min Søn, Den Elskede! Hør Ham!"

8Men med eet, da de så op, kunne de ikke længere se nogen, uden Jesus aleene hos dem.

9Mens de nu gik ned fra bjerget, befalede Han dem, at de ikke måtte fortælle dét, de havde set, til nogen, før Menneskets Søn var opstået fra døde!

10Og de bevarede Dette Ord hos sig selv og grundede over, hvad det er "at stå op fra døde."

11De spurgte Ham da og sagde: "Hvorfor siger farisæerne og de skriftlærde, at Elias først må komme?"

12Han svarede og sagde til dem: "Jo: Elias kommer først og genopretter alle ting - og hvordan er det skrevet om Menneskets Søn? [[Jo:]] at Han skal lide meget og foragtes;

13dog, Jeg siger jer: Elias allerede er kommet - og de har gjort med ham, som de ville, sådan som det er skrevet om ham!"

14Da de nu var kommet ned til [[de andre]] disciple, så Han en stor skare omkring dem og nogle skriftlærde, som diskuterede med dem.

15Pludselig fik hele skaren øje på Ham, og de blev overraskede og løb hen og hilste Ham.

16Han spurgte da de skriftlærde: "Hvad diskuterer I med hverandre om?"

17Een fra skaren svarede Ham og sagde: "Mester! Jeg har bragt min søn, som har en stum ånd, til Dig;

18og når som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer tænder og bliver svagere [[for hver gang]]. Og jeg bad Dine disciple om at drive den ud - men de kunne ikke!"

19Da svarede Han og siger: "Åh! Du vantro slægt! Hvor længe skal Jeg være hos jer? Hvor længe skal Jeg tåle jer? - før ham til Mig!"

20Og de førte ham til Ham. Og strax ånden fik øje på [[Jesus]], rev og sled den i [[drengen]], og han faldt til jorden og vred sig og frådede.

21[[Jesus]] spurgte da hans fader: "Hvor længe har det været sådan med ham?" Han svarede: "Fra barndommen!

22Ofte har den endog kastet ham i ild og i vand for at tage livet af ham. Men hvis Du formår noget, så forbarm Dig over os og hjælp os!"

23Jesus sagde til ham: "Hvis [du] formår at tro! Alt er nemlig muligt for den, som tror!"

24Da råbte barnets fader med tårer og sagde: "Jeg tror, HErre! Hjælp min vantro!"

25Men da Jesus så, at skaren stimlede sammen, truede Han den urene ånd og sagde til den: "Du stumme og døve ånd! Jeg befaler dig: far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!"

26Da skreg den og sled voldsomt i ham og fór så ud! Og han blev som død, så at mange sagde: "Han er død".

27Men Jesus tog ham ved hånden og rejste ham op; og han stod op.

28Da Han nu kom indenfor, spurgte Hans disciple Ham afsides i eenrum: "Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?"

29Han svarede dem: "Den slags kan ikke drives ud ved noget, uden ved bøn og faste!"

30Da de drog derfra, vandrede de videre gennem Galilæa, men Han ville ikke, at nogen skulle vide det,

31thi Han lærte Sine disciple, og sagde til dem: "Menneskets Søn skal overgives i menneskers hænder, og de skal dræbe Ham; og når Han er blevet dræbt, skal Han opstå på den tredje dag!"

32Men de forstod ikke, hvad Han sagde, og de var bange for at spørge Ham.

33Så kom de til Kapernaum, og da Han kom hjem, spurgte Han dem: "Hvad talte I med hinanden om på vejen?"

34Men de tav; [[thi]] de havde på vejen diskuteret med hinanden om, hvem af dem der var den største.

35Han satte Sig da, kaldte de tolv til Sig og siger til dem: "Vil nogen være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener!"

36Og Han tog et lille barn, stillede det midt iblandt dem, lagde armene om det og sagde til dem:

37"Den, som tager imod eet af disse små børn i Mit navn, tager imod Mig! Og den, som tager imod Mig, tager ikke imod Mig, men [[imod]] Ham, Som har sendt Mig!"

38Johannes sagde til Ham: "Mester! Vi har set een, som i Dit navn uddriver dæmoner, men som ikke følger os. Og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os!"

39Men Jesus sagde: "Forbyd ham det ikke! Thi der er ingen, som gør en kraftgerning i Mit navn, der strax efter vil bagtale Mig!

40Nej, den, som ikke er imod os, er for os!

41Ja, den, som giver jer et glas vand at drikke i Mit navn, fordi I hører Kristus til, sandelig, Jeg siger jer: han skal ingenlunde miste sin løn!

42Og den, som fører een af disse små, som tror på Mig, vild, for ham ville det have været bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, og han var blevet kastet i havet!

43Og hvis din hånd fører dig til fald, så hug den af! Thi du er bedre stedt, hvis du går vanfør ind til Livet, end hvis du med begge hænder i behold må fare til Gehenna, til den uudslukkelige ild,

44hvor "deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes"!

45Og hvis din fod fører dig til fald, så hug den af! Thi du er bedre stedt, hvis du går halt ind til Livet, end hvis du med begge fødder i behold bliver kastet i Gehenna, i den uudslukkelige ild,

46hvor "deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes"!

47Og hvis dit øje fører dig til fald, så riv det ud! Thi du er bedre stedt, hvis du går eenøjet ind i Guds Rige, end hvis du med begge øjne i behold bliver kastet i Ildens Gehenna,

48hvor "deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes"!

49Thi enhver skal saltes i ild, og ethvert offer skal saltes med salt!

50Salt er godt - men hvis saltet [[mister sin kraft]], med hvad vil I da krydre det? Hav I salt I jer selv, og hold fred med hverandre!"

← Chapter 8 Jump to: Chapter 10 →