Mark 7

Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente

← Chapter 6 Jump to: Chapter 8 →

1Og farisæerne og nogle af de skriftlærde, som var kommet fra Jerusalem, samledes om Ham.

2Da de så, at nogle af Hans disciple spiste maden med vanhellige - det vil sige: uvaskede - hænder, dadlede de det,

3thi farisæerne og andre jøder spiser aldrig uden først at have vasket hænderne med en smule vand, fordi de holder fast på de gamles overleveringer.

4Det, der kommer fra torvet, spiser de heller ikke, uden at det først er blevet vasket. Mange andre skikke har de også overtaget og overholder: afvaskninger af bægre og kar og kobberkedler og bænke.

5Derfor spørger farisæerne og de skriftlærde Ham også: "Hvorfor vandrer dine disciple ikke efter de gamles overleveringer, men spiser maden med vanhellige hænder?"

6Han svarede da og sagde til dem: "Esajas profeterede ret om jer hyklere - som det er skrevet: "Dette folk ærer Mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra Mig!

7Men de dyrker Mig forgæves, fordi de lærer menneskers bud!"

8Thi I har forladt Guds bud, men holder fast på menneskers overlevering: afvaskninger af kar og bægre og mange andre lignende ting!"

9Og Han sagde til dem: "I får det til at tage sig smukt ud, når I tilsidesætter Guds bud, for at I kan overholde overleveringen!

10Thi Moses sagde: "Ær din fader og din moder!" og: "Den, som bagtaler sin fader eller sin moder, skal lide døden!",

11men I lærer: "Hvis et menneske siger til sin fader eller moder: "Dét, som du har tilgode hos mig, skal være en "korban", det vil sige: en gave [[til templet]]!",

12så behøver han ikke længere gøre noget for sin fader eller moder!

13Således afkræfter I Guds bud ved de overleveringer, I videregiver - og mange lignende ting gør I!"

14Og Han kaldte atter hele folkeskaren til Sig og sagde til dem: "Hør alle på Mig - og forstå:

15Intet, som er udenfor mennesket, kan vanhellige det, når det kommer ind i det! Nej, dét, som udgår fra mennesket, dét vanhelliger mennesket!

16Om nogen har ører at høre med, han høre!"

17Da Han gik ind i huset, bort fra mængden, spurgte Hans disciple Ham om denne lignelse.

18Og Han siger til dem: "Er I da også så uforstående? Forstår I da ikke, at intet af det, som kommer ind i mennesket, kan vanhellige det,

19fordi det ikke kommer ind i hans hjerte, men i maven og går ud gennem tarmene;" - og således erklærede Han al føde for ren!

20Videre sagde Han: "Dét, som udgår fra mennesket, dét vanhelliger mennesket!

21Thi indefra, fra hjertet, udgår menneskets onde tanker: hor, utugt, mord,

22tyveri, havesyge, ondskab, svig, udskejelser, misundelse, spot, hovmod, uforstand!

23Alt dette onde udgår indefra og vanhelliger mennesket!"

24Så brød Han op derfra og drog til landsbyerne omkring Tyrus og Sidon. Dér tog Han ind i et hus og ønskede ikke, at nogen skulle vide det - men det kunne ikke holdes skjult!

25Thi en kvinde, hvis datter havde en uren ånd, havde hørt om Ham, og hun kom og faldt ned for Hans fødder.

26Denne kvinde var græsk, syrofønikisk af slægt - og hun bad Ham om at uddrive ånden af sin datter.

27Men Jesus sagde til hende: "Lad først børnene blive mætte! Thi det er ikke ret at tage børnenes mad og kaste det til de små hunde!"

28Men hun svarede og siger til Ham: "Du har ret, HErre! Men hvalpene under bordet æder dog af børnenes smuler!"

29Og Han sagde til hende: "På grund af dette ord kan du trygt gå hjem: dæmonen er faret ud af din datter!"

30Og da hun kom hjem, fandt hun datteren liggende på sengen - og dæmonen var faret ud!

31Han drog så atter bort fra landsbyerne ved Tyrus og Sidon og ned til Galilæas Sø, midt gennem landsbyerne ved Dekapolis.

32Og de fører Ham til en døv, som kun vanskeligt kunne tale, og beder Ham om at lægge hånden på ham.

33Han tog ham da til side, bort fra mængden, stak Sine fingre i hans ører, spyttede på [[fingrene]] og rørte ved hans tunge;

34så løftede Han Sit blik op mod Himmelen, sukkede og siger til ham: "Effata!", det betyder: "Åbnes!"

35Og i det samme åbnedes hans ører, hans tunges bånd løsnedes, og han talte rent!

36Og Han forbød dem at sige det til nogen. Men jo mere, Han forbød dem det, desto mere forkyndte de det!

37Og de undrede sig meget og sagde: "Han har gjort alt vel! Han gør både, at de døve hører, og at de stumme taler!"

← Chapter 6 Jump to: Chapter 8 →

Recommended Reading

Commentary Mark Commentaries → Devotional Mark Devotional Guide → Get This Bible WIE Study Bible →