bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente
/
Mark 6
Mark 6
Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente
← Chapter 5
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 7 →
1
Så drog Han derfra og kom til Sin hjemby, og Hans disciple følger med Ham.
2
Og da det blev sabbat, begyndte Han at undervise i synagogen. De mange, som hørte det, blev da forundrede og sagde: "Hvorfra har Han dette? Hvad er det for en visdom, der er givet Ham, at der endog sker sådanne kraftgerninger ved Hans hænder?
3
Er Han ikke Tømrer, Marias søn, Jakobs og Josefs Broder - og Judas' og Simons? Og bor ikke Hans søstre iblandt os?" - og de tog anstød af Ham!
4
Men Jesus sagde til dem: "Ingen profet er anerkendt i sin hjemby eller blandt slægtninge eller i sit hjem!"
5
Og Han kunne ikke gøre nogen kraftgerninger dér, undtagen på nogle få syge, som Han helbredte ved at lægge hænderne på dem -
6
og Han undrede Sig over deres vantro. Og Han gik omkring i landsbyerne på egnen og lærte.
7
Han kaldte så de tolv til Sig og begyndte at sende dem ud to og to og gav dem myndighed over de urene ånder.
8
Og Han bød dem, at de intet skulle tage med sig på vejen, undtagen blot en stav: ikke taske, ikke brød, ikke penge i bæltet,
9
nej, de skulle blot have sandaler på fødderne og ikke tage to kjortler med.
10
Og Han sagde til dem: "Hvor end I kommer ind i et hus, bliv dér, indtil I drager videre derfra.
11
Og er der et sted, hvor man ikke tager imod jer og ikke hører jer, da skal I, når I går ud derfra, afryste støvet under jeres fødder som vidnesbyrd imod dem! Sandelig, Jeg siger jer: det skal blive lettere for Sodoma og Gomorra på Dommens Dag, end for denne by!"
12
Og de drog ud og forkyndte, at man skulle omvende sig.
13
Og de uddrev mange dæmoner og salvede mange syge med olie og helbredte dem.
14
Kong Herodes hørte nu [[om Ham]], thi Hans navn blev åbenbart, og man sagde: "Johannes Døberen er stået op fra de døde, og derfor virker disse kraftgerninger ved Ham!"
15
Men andre sagde: "Det er Elias". Atter andre sagde: "Han er En Profet, ligesom een af de gamle profeter".
16
Men da Herodes hørte det, sagde han: "Han, som jeg har halshugget, Johannes - ham er det! Han er opstået fra døde!"
17
Thi han selv, Herodes, havde sendt folk ud og pågrebet Johannes og kastet ham i fængsel, på grund sin broder, Filips hustru, Herodias - for hende havde han taget til ægte.
18
Johannes havde nemlig sagt til Herodes: "Du har ikke lov til at have din broders hustru!"
19
Men Herodias kom til at hade ham og ønskede at dræbe ham - men hun kunne ikke,
20
thi Herodes frygtede Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, og han holdt hånden over ham. Og når han hørte ham, gjorde han mange ting [[efter hans ord]], og skønt han blev forvirret, hørte han gerne på ham.
21
Så kom der en belejlig dag, da Herodes på sin fødselsdag gjorde et gæstebud for sine stormænd og tusindmandsførerne og de ledende i Galilæa.
22
Da kom Herodias' datter og dansede for dem, og derved behagede hun Herodes og dem, som lå til bords sammen med ham. Derfor sagde kongen til den unge pige: "Bed mig om, hvad du vil, og jeg vil give dig det!"
23
Og han tilsvor hende med en ed: "Hvad du end beder mig om, vil jeg give dig, lige til halvdelen af mit rige!"
24
Men hun gik ud og sagde til sin moder: "Hvad skal jeg bede om?" Hun sagde: "Johannes Døbers hovede!"
25
Så skyndte hun sig ind til kongen, bad ham og sagde: "Jeg vil, at du strax giver mig Johannes Døbers hovede på et fad!"
26
Da blev kongen dybt bedrøvet; men på grund af ederne og gæsterne ville han ikke afslå hende.
27
Kongen sendte da strax een af livvagten afsted med en ordre om, at [[Johannes']] hovede skulle bringes på et fad!
28
Og han gik ned og halshuggede ham i fængselet og bragte hans hovede på et fad og gav det til den unge pige, og den unge pige gav det til sin moder.
29
Da hans disciple fik det at høre, kom de og hentede hans lig og gravlagde ham.
30
Og apostlene samledes om Jesus og fortalte Ham alt, både det, de havde gjort, og det, de havde lært folket.
31
Og Han sagde til dem: "Kom I nu med afsides til et øde sted og hvil lidt ud." Thi de, som kom og gik, var så mange, at de ikke engang havde ro til at spise!
32
Og de drog med båden til et øde sted, hvor de kunne være eene.
33
Men skaren så dem drage afsted, og mange genkendte Ham; fra alle byerne løb de så til fods derud og nåede frem før dem.
34
Da Han så kom, så Jesus en stor skare! Og Han ynkedes inderligt over dem, for de var "som får, der ingen hyrde har"; og Han begyndte at lære dem mange ting.
35
Da det blev aften, kom Hans disciple til Ham og siger til Ham: "Stedet her er øde, og det er allerede sent på dagen;
36
send dem nu bort, så at de kan gå til bygderne og landsbyerne rundt omkring og købe sig mad, thi de har ikke noget at spise."
37
Men Han svarede og sagde til dem: "Giv I dem [[noget]] at spise!" De siger da til Ham: "Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød og give dem det at spise?"
38
Han spørger dem: "Hvor mange brød har I?.... gå og se efter!" Og da de havde fundet ud af det, siger de til Ham: "Fem - og to små fisk!"
39
Han bød dem da at lade alle sætte sig ned gruppevis på det grønne græs.
40
Og de satte sig, flok ved flok, nogle på hundrede og nogle på halvtreds.
41
Han tog da de fem brød og de to fisk, så op mod Himmelen, velsignede brødene, brød dem og gav dem til Sine disciple, for at de skulle give dem til folket; også de to fisk delte Han ud til alle.
42
Og alle spiste og blev mætte.
43
Og man opsamlede tolv kurve med smuler fra brødene og fiskene.
44
De, som havde spist brødene, var omtrent fem tusinde mænd!
45
Derefter nødte Han Sine disciple til at gå ombord i båden og sejle i forvejen over til den anden side, til Betsajda, medens Han Selv sendte folkeskaren bort.
46
Og da Han havde taget afsked med dem, gik Han op i bjergene for at bede.
47
Da det blev aften, var båden midt på søen, mens Han Selv var alene inde på land.
48
Han så da, at de var i havsnød under sejladsen - thi de havde modvind! Omkring den fjerde nattevagt kommer Han så til dem, vandrende på søen - og Han var ved at gå forbi dem.
49
Men da de så Ham, vandrende på søen, troede de, at Det var et spøgelse - og de skreg,
50
thi alle så de Ham, og de blev bange! Men i det samme taler Han til dem og siger: "Vær frimodige - JEG ER; frygt ikke!"
51
Han steg så op til dem i båden - og vinden løjede af! Og de var fuldstændig ude af sig selv af forundring,
52
thi de var ikke blevet klogere af dét med brødene, thi deres hjerter var forhærdede.
53
Da de nåede over, lagde de til land ved Genesaret og fortøjede dér.
54
Og da de steg ud af båden, genkendte folk på stedet Ham strax,
55
og de løb rundt i hele denne landsby og begyndte at bringe de syge på bårer derhen, hvor de havde hørt, at Han var.
56
Og hvor Han end drog ind, i landsbyer eller i byer eller i bygder, satte man de syge på torvet og bad Ham om, at de måtte røre om så blot ved dusken på Hans kappe - og alle, som rørte ved Ham, blev frelst!
← Chapter 5
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 7 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16