bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)
/
Proverbs 13
Proverbs 13
Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)
← Chapter 12
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 14 →
1
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
2
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
3
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
4
Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
9
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
10
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
11
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
12
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13
Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
14
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
15
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16
Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
17
Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18
Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
19
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
20
Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
21
Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
22
Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23
På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
← Chapter 12
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 14 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31