Proverbs 30

Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)

← Chapter 29 Jump to: Chapter 31 →

1Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

2thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

3Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

4Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

5Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

6Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

7Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

8Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

9at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

10Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

11Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

12en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

13en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

14en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

15Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

16Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

17Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

18Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

19Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

20Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

21Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

22En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

23en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

24Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

25Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

26Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

27Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

28Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

29Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

30Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

31en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

32Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

33Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

← Chapter 29 Jump to: Chapter 31 →