Proverbs 28

Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)

← Chapter 27 Jump to: Chapter 29 →

1Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

2Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

3En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

4Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.

5Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

6Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

7Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

8Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

9Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

10Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

11Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.

12Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

13At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.

14Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

15En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

16Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.

17Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

18Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.

19Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

20Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

21At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

22Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

23Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

24Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

25Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

26Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

27Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

28Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

← Chapter 27 Jump to: Chapter 29 →