bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)
/
Proverbs 14
Proverbs 14
Danish 1871 (Danske Bibel 1871/1907)
← Chapter 13
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 15 →
1
Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned.
2
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
3
I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
4
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8
Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
9
Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
10
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
12
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
13
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16
Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17
Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
20
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
23
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24
De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
25
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
28
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
29
Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
30
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31
At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
34
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
← Chapter 13
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 15 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31