bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente
/
Matthew 12
Matthew 12
Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente
← Chapter 11
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 13 →
1
På den tid gik Jesus på sabbaten gennem kornmarkerne; og Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke ax og spise.
2
Da farisæerne så dette, sagde de til Ham: "Se, Dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat!"
3
Han sagde da til dem: "Har I da ikke læst, hvad David gjorde, da han selv og hans ledsagere blev sultne:
4
hvordan han gik ind i Guds hus og åd skuebrødene, som hverken han eller hans ledsagere havde lov at spise, men kun præsterne?
5
Eller har I ikke læst i Loven, at præsterne på sabbaten i helligdommen vanhelliger sabbaten - og dog er skyldfri?
6
Og Jeg siger jer: her er Een, Som er større end templet!
7
Om I blot havde forstået, hvad dette betyder: "Miskundhed vil Jeg, ikke slagtoffer", så havde I ikke fordømt uskyldige.
8
Thi Menneskets Søn er også HErre over sabbaten!"
9
Da Han gik derfra, kom Han til deres synagoge.
10
Og se, der var en mand, som havde en vissen hånd. De spurgte Ham da og sagde: "Er det tilladt at helbrede på sabbaten?" - for at de kunne få noget at anklage Ham for!
11
Men Han sagde til dem: "Hvem iblandt jer, som har et får, vil ikke, hvis det på en sabbat falder i en grøft, gribe det og trække det op?
12
Hvor meget mere er ikke et menneske værd end et får? Så er det altså tilladt at gøre godt på sabbaterne!"
13
Og Han siger til manden: "Ræk din hånd frem!" Han rakte den da frem - og den var atter blevet rask som den anden.
14
Men da de var gået ud, holdt farisæerne rådslagning mod Ham, om hvordan de kunne komme Ham til livs.
15
Da Jesus imidlertid vidste dette, gik Han bort derfra; og store mængder fulgte Ham, og Han helbredte dem alle.
16
Og Han bød dem strengt, at de ikke skulle røbe, Hvem Han var,
17
for at dét skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, som siger:
18
"Se, Min Tjener, Som Jeg har udvalgt, Min Elskede, i Hvem Min sjæl fandt behag! På Ham vil Jeg lægge Min Ånd, og Han skal forkynde dom for folkene!
19
Han skal ikke kives eller råbe, og ingen skal høre Hans røst på gaderne!
20
Han skal ikke knuse et knækket siv eller slukke en rygende væge, før Han får ført retten frem til sejr!
21
På Hans navn skal folkeslag håbe"!"
22
Da blev en dæmonbesat, der var blind og døvstum, bragt til Ham, og Han helbredte ham, så at den blinde og døvstumme både kunne tale og se.
23
Og hele folkeskaren undrede sig og sagde: "Mon dog ikke Han er Davids-Sønnen?"
24
Men farisæerne, som havde hørt det, sagde: "Han driver dæmonerne ud ved Beelzebul, dæmonernes fyrste!"
25
Men da Jesus kendte deres tanker, sagde Han til dem: "Ethvert rige, som er i strid med sig selv, lægges øde! Thi ingen by og intet hjem i strid med sig selv kan bestå.
26
Og hvis Satan driver Satan ud, så er han jo kommet i strid med sig selv! Hvordan skal hans rige da kunne bestå?
27
Men hvis Jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul - ved hvem uddriver jeres sønner dem da? Lad dem derfor være jeres dommere!
28
Men hvis Jeg driver dæmonerne ud ved Guds Ånd, så er Guds Rige jo kommet til jer!
29
Eller: hvordan kan nogen gå ind i Den Stærkes hus og plyndre hans ejendele, uden at Han først binder Den Stærke? Så kan Han plyndre hans hus!
30
Den, som ikke er med Mig, er mod Mig! Og den, som ikke samler med Mig, spreder!
31
Derfor siger Jeg jer: Enhver synd og bespottelse skal blive tilgivet menneskene - dog: bespottelse af Ånden skal ikke blive tilgivet menneskene!
32
Og den, som taler et ord mod Menneskets Søn, ham vil det blive tilgivet; men den, som taler mod Helligånden, ham skal det ingenlunde blive tilgivet, hverken i denne tidsalder eller i den kommende!
33
Enten er et træ godt, og så bærer det gode frugter, eller også er træet dårligt, og så er også dets frugt dårlig; thi af frugten kendes træet!
34
Slange-unger! Hvordan skulle I kunne sige noget godt, når I er onde? Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med!
35
Et godt menneske udspreder gode ting fra sit hjertes gode forråd; og et ondt menneske udspreder onde ting fra sit onde forråd!
36
Men Jeg siger jer: på Dommens Dag skal menneskene aflægge regnskab for hvert unyttigt ord, de taler!
37
Thi ud fra dine ord skal du retfærdiggøres, og ud fra dine ord skal du fordømmes!"
38
Da sagde nogle af de skriftlærde og farisæerne til Ham: "Mester! vi vil se et tegn fra Dig!"
39
Men Han svarede og sagde til dem: "En ond og vantro slægt kræver tegn - dog: der skal ikke gives den noget andet tegn end profeten Jonas' tegn!
40
Thi ligesom Jonas var i søuhyrets bug i tre døgn, således skal Menneskets Søn være i jordens hjerte i tre døgn!
41
Mænd fra Ninive skal stå op ved Dommen sammen med denne slægt og fordømme den! Thi de omvendte sig ved Jonas' forkyndelse; og se: her er mere end Jonas!
42
Sydens dronning skal stå op ved Dommen sammen med denne slægt og fordømme den! Thi hun kom fra jordens ende for at høre Salomons visdom; og se: her er mere end Salomon!
43
Men når den urene ånd er faret ud af et menneske, vandrer den omkring i vandløse vidder og søger hvile - men den finder den ikke!
44
Da siger den: "Jeg vil vende tilbage til det hus, hvorfra jeg gik ud." Og når den kommer tilbage, finder den det ledigt og fejet og pyntet!
45
Så drager den af sted og tager syv andre ånder med sig, ondere end den selv, og de kommer og tager bolig dér! Og dette sidste bliver da værre for dette menneske end det første! Således skal det også gå denne onde slægt!"
46
Endnu mens Han talte til skaren, se: da stod Hans moder og brødre udenfor og spurgte, om de kunne få lov at tale med Ham.
47
Da sagde een til Ham: "Se, Din moder og Dine brødre står udenfor og spørger, om de må tale med Dig."
48
Han svarede da og sagde til ham, som talte til Ham: "Hvem er Min moder? Og hvem er Mine brødre?"
49
Og idet Han strakte Sin hånd ud mod Sine disciple, sagde Han: "Se: Min moder og Mine brødre!
50
Thi den, som gør Min Faders vilje, Hans, Som er i Himlene, er Min broder og søster og moder!"
← Chapter 11
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 13 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28