Matthew 15

Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente

← Chapter 14 Jump to: Chapter 16 →

1Da kommer der skriftlærde og farisæere fra Jerusalem til Jesus og siger:

2"Hvorfor overtræder Dine disciple de gamles overlevering - de vasker jo ikke hænderne, før de spiser?"

3Han svarede og sagde til dem: "Og hvorfor overtræder I selv Guds bud på grund af de gamles overlevering?

4Thi Gud har befalet og sagt: "Ær din fader og moder!", og: "Den, som taler ilde om sin fader eller moder, skal lide døden!",

5men I lærer, at den, som siger til sin fader eller moder: "Det, du havde til gode hos mig, skal være en gave [[til templet]]", han behøver slet ikke at ære sin fader eller sin moder,

6og således annullerer I Guds bud på grund af jeres overlevering!

7I hyklere! Esajas profeterede med rette om jer og sagde:

8"Dette folk nærmer sig Mig med munden, og med deres læber ærer de Mig - men deres hjerter er langt borte fra Mig!

9Men de dyrker Mig forgæves, fordi de docerer lærdomme, som kun er menneskers påbud"!"

10Så kaldte Han mængden til Sig og sagde til dem: "Hør og forstå!

11[[Det er]] ikke dét, som går ind i munden, der gør mennesket urent, nej, dét, som udgår af munden, dét gør det urent!"

12Da kom Hans disciple til Ham og sagde til Ham: "Veed Du, at farisæerne blev forargede, da de hørte Disse Ord?"

13Han svarede og sagde: "Enhver plante, som Min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op!

14Lad dem blot være! De er blinde vejvisere for blinde! Og når en blind leder en blind, vil begge falde i grøften."

15Men Peter sagde til Ham: "Forklar os denne lignelse."

16Jesus sagde da: "Er I da stadig så uforstandige?

17Forstår I ikke, at alt dét, som kommer ind i munden, kommer ned i maven og kastes ud på latrinen?

18Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og dét gør mennesket urent!

19Thi fra hjertet udgår onde tanker: mord, hor, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd, bespottelse

20- det er disse ting, som gør mennesket urent; men dét at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent!"

21Så drog Jesus derfra til landsbyerne omkring Tyrus og Sidon.

22Og se: en kanaanæisk kvinde fra disse egne kom ud til Ham, råbte og sagde: "Forbarm Dig over mig, HErre, Davids Søn! Min datter plages hårdt af en dæmon!"

23Men Han svarede hende ikke Eet eeneste Ord! Da kom Hans disciple, bad Ham og sagde: "Send hende bort; hun råber jo efter os!"

24Han svarede og sagde: "Jeg blev ikke udsendt til andre end de fortabte får af Israels hus!"

25Men hun kom og kastede sig ned for Ham og siger: "HErre, hjælp mig!"

26Han svarede og sagde: "Det er ikke ret at tage børnenes brød og kaste det til hundene!"

27Men hun sagde: "[[Det er sandt]], HErre! - men hundene æder dog af de smuler, der falder fra deres herrers bord!"

28Jesus svarede da og sagde til hende: "Kvinde! Din tro er stor - det ske dig, som du ønsker!" Og hendes datter blev helbredt i den samme time!

29Da Jesus drog derfra, kom Han til Galilæas Sø og gik op i bjergene og satte Sig dér.

30Og store skarer kom til Ham; med sig havde de lamme, blinde, døve, krøblinge og mange andre, og de lagde dem for Jesu fødder - og Han helbredte dem,

31så at skarerne undrede sig, da de så stumme tale, krøblinge blive raske, lamme gå omkring og blinde se; og de priste Israels Gud!

32Men Jesus kaldte Sine disciple til Sig og sagde: "Jeg ynkes inderligt over skaren; for de har allerede været hos Mig i tre dage, og de har intet at spise. Og sende dem fastende bort vil Jeg ikke, for at de ikke skal udmattes på vejen."

33Da siger Hans disciple til Ham: "Hvorfra skal vi her i ørkenen skaffe så mange brød, at vi kan mætte så stor en skare?"

34Jesus siger til dem: "Hvor mange brød har I?" De sagde: "Syv - og nogle få småfisk."

35Så bød Han skarerne at lægge sig ned på bakken;

36Han tog så de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav dem til Sine disciple, og disciplene [[gav dem til]] til skaren.

37Og alle spiste og blev mætte! Og man samlede de tiloversblevne smuler op: syv kurve fulde!

38Og de, som havde spist, var fire tusinde mænd, foruden kvinder og børn!

39Han sendte så mængden bort, steg ombord i båden og kom til Magadans egne.

← Chapter 14 Jump to: Chapter 16 →