Matthew 9

Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente

← Chapter 8 Jump to: Chapter 10 →

1Han gik så ombord i båden og satte over og kom til Sin Egen by.

2Og se: de bragte til Ham en lam, der lå på en båre. Og da Jesus så deres tro, sagde Han til den lamme: "Vær frimodig, søn! Dine synder er dig forladte!"

3Men se: nogle af de skriftlærde tænkte ved sig selv: "Denne Mand spotter!"

4Da Jesus nu opfattede deres tanker, sagde Han: "Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?

5Hvad er mon lettest at sige: "Dine synder er dig forladte", eller: "Rejs dig og gå"?

6Men for at I skal kende, at Menneskets Søn har magt til på jorden at tilgive synder...." - så siger Han til den lamme: "Rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

7Og manden rejste sig og gik hjem!

8Da skaren så det, blev de grebet af undren og frygt, og de priste Gud, Som havde givet mennesker så stor en magt.

9Da Jesus drog videre derfra, så Han en mand, der hed Mattæus, sidde ved toldboden, og Han siger til ham: "Følg Mig!" Og han rejste sig og fulgte Ham.

10Og det skete, da Han lagde Sig [[til bords]] i hans hus, se: da kom der mange toldere og syndere og lagde sig [[til bords]] sammen med Jesus og Hans disciple.

11Da farisæerne så det, sagde de til Hans disciple: "Hvorfor spiser jeres Mester sammen med tolderne og synderne?"

12Men Jesus, Som havde hørt det, sagde til dem: "De, som kan selv, har ikke brug for læge - nej, kun de, som er syge!

13Men gå I hen og lær, hvad dette betyder: "Barmhjertighed vil Jeg, ikke slagtoffer!" Thi Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse!"

14Da kommer Johannes' disciple til Ham og siger: "Hvorfor faster vi og farisæerne - men Dine disciple faster ikke?"

15Jesus svarede dem: "Brudgommens venner kan vel ikke faste, så længe Brudgommen er hos dem? Men dage skal komme, da Brudgommen er taget fra dem, og da skal de faste!

16Ingen sætter jo en ukrympet lap på et gammelt klæde; lappen vil jo rive klædet itu, og riften blive værre.

17Man fylder heller ikke ny vin i gamle skindsække, for så revner sækkene, vinen flyder ud, og skindsækkene går i stykker. Nej, man fylder ny vin i nye skindsække - så vil begge dele blive bevaret."

18Mens Han sagde dette til dem, se: da kom en synagogeforstander og kastede sig ned for Ham og sagde: "Min datter er lige død; men kom og læg Din hånd på hende, så vil hun leve igen!"

19Da rejste Jesus Sig og fulgte med ham sammen med Sine disciple.

20Og se: en kvinde, som havde haft blodstyrtninger i tolv år, nærmede sig bagfra og rørte ved kanten af Hans kappe.

21Thi hun sagde ved sig selv: "Blot jeg får rørt Hans kappe, bliver jeg frelst!"

22Men Jesus vendte Sig om og fik øje på hende og sagde: "Vær frimodig, datter! Din tro har frelst dig!" Og fra denne time var kvinden frelst!

23Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, som støjede,

24siger Han til dem: "Gå bort! thi pigen er ikke død; nej, hun sover!" Og de lo ad Ham!

25Men da skaren var smidt ud og Jesus trådt ind, tog Han pigen ved hånden, og hun rejste sig op.

26Og rygtet om dette kom ud i hele den del af landet.

27Da Jesus vandrede videre derfra, fulgte to blinde Ham, og de råbte og sagde: "Forbarm Dig over os, Davids Søn!"

28Og da de var kommet i hus, kom de blinde til Ham, og Jesus siger til dem: "Tror I, at Jeg kan gøre dette?" De siger til Ham: "Ja, HErre!"

29Da rørte Han ved deres øjne og sagde: "Lad det ske med jer efter jeres tro!"

30Og deres øjne åbnedes! Jesus talte da strengt til dem og sagde: "Se til, at ingen får dette at vide!"

31Men strax de var gået, fortalte de om Ham i hele den landsdel.

32Da de var gået, se: da førte man til Ham een, der var stum og dæmonbesat.

33Og da dæmonen var drevet ud, talte den stumme. Og skaren undrede sig og sagde: "Aldrig før er noget sådant set i Israel!"

34Men farisæerne sagde: "Han driver dæmonerne ud ved dæmonernes herre!"

35Jesus gik nu omkring i alle byerne og landsbyerne, idet Han lærte i deres synagoger og forkyndte Evangeliet om Riget og helbredte enhver sygdom og enhver plage blandt folket.

36Men da Han så folkemængden, ynkedes Han over dem, for de var forkomne og fortabte, "som får, der ingen hyrde har".

37Da siger Han til Sine disciple: "Høsten er stor, men arbejderne få!

38Bed derfor høstens HErre om at sende arbejdere ud til Sin høst!"

← Chapter 8 Jump to: Chapter 10 →