bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente
/
Matthew 27
Matthew 27
Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente
← Chapter 26
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 28 →
1
Da det blev morgen, holdt alle ypperstepræsterne og folkets ældste rådslagning mod Jesus om, hvordan de kunne dræbe Ham.
2
Og de bandt Ham og førte Ham bort og overgav Ham til guvernøren, Pontius Pilatus.
3
Da nu Judas, forræderen, så, at Han blev dømt, angrede han og leverede de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og præsterne
4
og sagde: "Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod!" Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? [[Det er din sag]]!"
5
Og han kastede pengene ind i templet, gik bort derfra og gik hen og hængte sig!
6
Men ypperstepræsterne tog pengene og sagde: "Vi har ikke lov til at lægge dem i tempelkassen, for det er blodpenge!"
7
De besluttede sig så til at købe Pottemagerens Mark for dem, til gravsted for fremmede.
8
Derfor bliver denne mark lige til denne dag kaldt "Blodsager".
9
Da opfyldtes dét, som var talt ved profeten Jeremias, der siger: "Jeg tog de tredive sølvpenge, prisen på Den Værdsatte, Han, Som Israels sønner lod værdsætte,
10
og de gav dem for Pottemagerens Mark, Som HErren pålagde Mig!"
11
Jesus blev nu stillet frem for guvernøren, og guvernøren spurgte Ham og sagde: "Er Du jødernes Konge?" Jesus svarede ham: "Du siger det selv!"
12
Men da Han blev anklaget af ypperstepræsterne og præsterne, svarede Han intet!
13
Da siger Pilatus til Ham: "Hører Du ikke alt dét, de anklager Dig for?"
14
Men Han svarede end ikke Eet eeneste Ord på det, så at guvernøren undrede sig meget.
15
Efter højtidens skik var det nu sådan, at guvernøren løslod skaren en fange, den, de ønskede,
16
og de havde da en berygtet fange, der hed Barabbas.
17
Da folket nu var samlet, spurgte Pilatus dem: "Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, Som kaldes Kristus?"
18
Thi han vidste, at det var på grund af misundelse, de havde udleveret Ham.
19
Mens han nu sad på dommersædet, sendte hans hustru bud til ham og siger: "Lad intet komme mellem dig og Denne retfærdige Mand! Thi jeg har i nat lidt meget i drømme for Hans skyld."
20
Ypperstepræsterne og præsterne overtalte da mængden til, at de skulle forlange Barabbas [[løsladt]], men at lade Jesus dræbe.
21
Da så guvernøren tog til orde og spurgte dem: "Hvem af de to vil I, at jeg skal løslade jer?", svarede de: "Barabbas!"
22
Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg så gøre med Jesus, Som kaldes Kristus?" De siger da alle til ham: "Korsfæst Ham!"
23
Guvernøren spurgte da: "Hvad ondt har Han da gjort?", men de råbte blot endnu højere og sagde: "Korsfæst Ham!"
24
Da Pilatus så, at det intet nyttede, men at det snarere vakte større uro, tog han vand og vaskede sine hænder i mængdens påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i Denne retfærdiges blod! [[Det er jeres sag]]!"
25
Og hele folket svarede og sagde: "Hans blod komme over os og vore børn!"
26
Så løslod han dem Barabbas, men Jesus lod han hudstryge og overgav Ham til at blive korsfæstet.
27
Da tog guvernørens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om Ham.
28
Og de klædte Ham af og lagde en purpurrød kåbe om Ham.
29
Og de flettede en krans af torne, satte den på Hans hovede og stak Ham et rør i Hans højre hånd. Og de bøjede knæ for Ham og spottede Ham, idet de sagde: "Vær hilset, jødernes Konge!"
30
Og de spyttede på Ham og tog røret og slog Ham i hovedet.
31
Og de spottede Ham, tog kåben af Ham og iførte Ham Hans Egne klæder; og de førte Ham bort for at korsfæste Ham.
32
Da de kom ud, mødte de en mand, en kyrenæer ved navn Simon. Ham tvang de til at bære [[bjælken til]] Hans kors!
33
Og de kom til et sted, der hed "Golgata", det betyder "Hovedskal-sted."
34
Og de gav Ham vin blandet med galle at drikke; men da Han havde smagt på det, ville Han ikke drikke.
35
Så korsfæstede de Ham og delte Hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem, for at dét skulle opfyldes, som er talt ved profeten: "De delte Mine klæder imellem sig, og om Min kappe kastede de lod."
36
Så satte de sig og holdt vagt over Ham dér.
37
Og over Hans hovede satte de en indskrift med anklagen mod Ham: "Denne er Jesus, jødernes Konge."
38
Da korsfæstedes sammen med Ham to røvere, een på Hans højre og een på venstre side.
39
Men de forbigående spottede Ham, rystede på hovederne
40
og sagde: "Du, Som nedriver templet og på tre dage genopbygger det: frels nu Dig Selv, hvis Du er Guds Søn, og stig ned fra korset!"
41
På samme måde spottede også ypperstepræsterne tillige med de skriftlærde og præsterne og sagde:
42
"Andre har Han frelst - Sig Selv kan Han ikke frelse! Hvis Han er Israels Konge, så lad Ham stige ned fra korset, så vil vi tro på Ham!
43
Han stolede på Gud - lad Ham nu fri Ham, om Han vil Ham! Thi Han har jo sagt: "Jeg er Guds Søn"!"
44
Også røverne, som var korsfæstede sammen med Ham, hånede Ham på samme måde.
45
Men fra den sjette time blev der mørke over hele landet indtil den niende [[time]].
46
Men omkring den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: "Eli, Eli, lama sabachtani!", det betyder: "Min Gud, Min Gud! Hvorfor har Du forladt Mig?"
47
Men nogle af dem, som stod der, sagde, da de hørte det: "Han kalder på Elias!"
48
Og strax sprang een af dem frem, tog en svamp, fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav Ham at drikke.
49
Men de andre sagde: "Lad være! Lad os se, om Elias kommer for at frelse Ham."
50
Jesus råbte da atter med høj røst - og opgav Ånden.
51
Og se: templets forhæng flængedes i to, fra oven og ned, og jorden skælvede, og klipperne revnede!
52
Og gravene åbnedes, og mange af de hensovede helliges legemer opstod;
53
de gik ud af gravene og gik efter Hans opstandelse ind i Den hellige By og viste sig for mange!
54
Men da hundredmandsføreren og de, som sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og dét, som skete, blev de meget forfærdede og sagde: "Han var i sandhed Guds Søn!"
55
Der var også mange kvinder, som så til på lang afstand - alle de, som havde fulgt Jesus fra Galilæa for at tjene Ham.
56
Blandt dem var Maria Magdalena og Maria, Jakobs og Josefs moder, og Zebedæussønnernes moder.
57
Men da det blev aften, kom en rig mand fra Arimatæa ved navn Josef, som også selv var discipel af Jesus;
58
han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da bød Pilatus, at det skulle gives ham.
59
Josef tog da legemet og svøbte det i rent linned,
60
og han lagde det i en ny grav, som han havde ladet hugge ud i klippen, væltede en stor sten for gravens indgang og gik bort.
61
Også Maria Magdalena og den anden Maria var der og sad lige overfor graven.
62
På den dag, som kommer efter beredelsesdagen, samledes alle ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus
63
og sagde: "Herre! Vi mindes, at Denne Forfører, mens Han endnu levede, sagde: "Efter tre dage opstår Jeg!
64
Byd nu, at graven skal bevogtes indtil den tredje dag, så disciplene ikke kommer og stjæler Ham om natten og så siger til folket: "Han er stået op fra de døde!" - for så vil denne sidste forførelse blive værre end den første!"
65
Pilatus sagde da til dem: "Her har I en vagtstyrke! Gå hen og bevogt graven, så godt I kan!"
66
Og de gik hen og bevogtede graven, både med vagtstyrken og ved at sætte segl for stenen.
← Chapter 26
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 28 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28