bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Danish
/
Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente
/
Matthew 26
Matthew 26
Danish Bible (WIE) 1997 - Det Nye Testamente
← Chapter 25
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 27 →
1
Og det skete, da Jesus havde afsluttet hele Sin Tale, at Han sagde til Sine disciple:
2
"I veed, at det om to dage er påske, og Menneskets Søn skal overgives til at korsfæstes!"
3
Da samlede ypperstepræsterne og de skriftlærde og folkets ældste sig i ypperstepræsten Kaifas' palads,
4
og de rådslog om, hvordan de kunne gribe Jesus med svig og dræbe Ham.
5
Men de sagde: "Ikke i højtiden - for at der ikke skal blive oprør blandt folket!"
6
Mens Jesus nu var i Betania i Simon den Spedalskes hjem,
7
kom en kvinde til Ham; hun havde en alabasterkrukke med meget kostbar myrra, og hun hældte den ud over Hans hovede dér, hvor Han lå.
8
Da Hans disciple så det, harmedes de og sagde: "Hvad skal dette spild til?
9
Denne myrra kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige."
10
Men da Jesus vidste dette, sagde Han til dem: "Hvorfor volder I denne kvinde besvær? En god gerning har hun gjort mod Mig!
11
De fattige har I jo altid hos jer - men Mig har I ikke altid!
12
Thi da hun hældte denne myrra over Mit legeme, beredte hun Mig til Min begravelse!
13
Sandelig, Jeg siger jer: hvor som helst dette Evangelium vil blive forkyndt i hele verden, skal også det, hun har gjort, fortælles til hendes ihukommelse!
14
Da gik een af de tolv, han, som kaldtes Judas Iskariot, til ypperstepræsterne
15
og sagde: "Hvad vil I give mig for at forråde Ham til jer?" Og de blev enige med ham om tredive sølvpenge;
16
fra da af søgte han en anledning til at forråde Ham.
17
På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil Du, at vi skal forberede påske[[måltidet]] for Dig?"
18
Han sagde da: "Gå ind i byen til ham, I veed, og sig til ham: "Mesteren siger: Min tid er nær! Hos dig vil Jeg holde påske sammen med Mine disciple."
19
Og disciplene gjorde, som Jesus bød dem og forberedte påske[[-måltidet]].
20
Da det nu blev aften, lagde Han Sig [[til bords]] sammen med de tolv.
21
Og mens de spiste, sagde Han: "Sandelig, Jeg siger jer: een af jer vil forråde Mig!"
22
Meget bedrøvede begyndte de da alle at sige til Ham: "Det er vel ikke mig, HErre?"
23
Men Han svarede og sagde: "Den, som nu dyppede med Mig i fadet, vil forråde Mig!
24
Menneskets Søn går vel bort, som det er skrevet om Ham - men vé det menneske, ved hvem Menneskets Søn bliver forrådt! Det ville have været bedre for dette menneske, om han aldrig var født!"
25
Men Judas, som forrådte Ham, spurgte og sagde: "Det er vel ikke Mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du sagde det selv!"
26
Mens de nu spiste, tog Jesus brødet, velsignede det, brød det, gav det til disciplene og sagde: "Tag og spis! Dette er Mit legeme!"
27
Og Han tog kalken, takkede, gav dem den og sagde: "Drik alle af den!
28
Thi dette er Mit blod, Den nye Pagts [[blod]], som udgydes for mange til syndernes forladelse!
29
Og Jeg siger jer: fra nu af skal Jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt, før Hin Dag, da Jeg skal drikke den ny med jer i Min Faders Rige."
30
Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Olietræernes Bjerg.
31
Da siger Jesus til dem: "Alle vil I tage anstød af Mig i denne nat! Thi det er skrevet: "Jeg vil slå Hyrden, og alle hjordens får skal adspredes!"
32
Men når Jeg er opstået, vil Jeg gå forud for jer til Galilæa."
33
Men Peter svarede og sagde til Ham: "Om så alle vil tage anstød af Dig, vil jeg dog aldrig gøre det!"
34
Jesus sagde til ham: "Sandelig, Jeg siger dig: i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte Mig tre gange!"
35
Peter siger til Ham: "Om jeg så skulle dø med Dig, vil jeg dog aldrig fornægte Dig!" Det samme sagde også alle de andre disciple.
36
Da kommer Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og Han siger til Sine disciple: "Sæt jer her, mens Jeg går hen for at bede!"
37
Og Han tog Peter og de to Zebedæussønner med Sig - og Han blev grebet af sorg og gru!
38
Da siger Han til dem: "Min sjæl er bedrøvet til døden! Bliv her og våg med Mig!"
39
Og Han gik et lille stykke frem, faldt på Sit ansigt, bad og sagde: "Min Fader! Om det er muligt, så lad denne kalk gå Mig forbi. Dog ikke, som Jeg vil, men som Du vil!"
40
Han går så tilbage til disciplene og finder dem sovende. Han siger da til Peter: "Så magtede I da ikke at våge een time med Mig!
41
Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Thi ånden er vel villig, men kødet er svagt!"
42
Han gik da atter bort, bad for anden gang og sagde: "Min Fader! Om ikke denne kalk kan gå Mig forbi, men Jeg må drikke den, så lad Din vilje ske!"
43
Og da Han kom tilbage, fandt Han dem atter sovende, thi deres øjne var tunge.
44
Han forlod dem da og gik atter bort og bad for tredje gang igen den samme bøn.
45
Da kommer Han til Sine disciple og siger til dem: "Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskets Søn skal forrådes i synderes hænder!
46
Rejs jer og lad os gå! Se: han, som forråder Mig, er nær!"
47
Og endnu mens Han talte, se: da kom Judas, een af de tolv, og sammen med ham en stor skare fra ypperstepræsterne og folkets ældste, med sværd og stokke.
48
Og Hans forræder havde aftalt et tegn med dem og sagt: "Ham, jeg kysser, Ham er det - grib Ham!"
49
Og strax han kom hen til Jesus, sagde Han: "Vær hilset, Rabbi!" og kyssede Ham flere gange.
50
Men Jesus sagde til Ham: "Ven! Gør dét, du er kommet for at gøre!" Da kom de og lagde hånd på Jesus og pågreb Ham.
51
Og se: een af dem, som var sammen med Jesus, rakte hånden ud og drog sit sværd, og han slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af.
52
Da siger Jesus til ham: "Stik dit sværd i skeden igen! Thi alle, som griber til sværd, skal omkomme ved sværd!
53
Eller mener du, at Jeg ikke kunne bede Min Fader, så Han strax ville sende Mig mere end tolv legioner engle?
54
Hvordan skulle Skrifterne ellers fuldbyrdes: at det bør ske således?"
55
I samme stund sagde Jesus til skarerne: "Som mod en røver er I draget ud med sværd og stokke for at fange Mig. Dagligt har Jeg siddet hos jer og lært i templet, men I greb Mig ikke!
56
Dog: alt dette er sket, for at profeternes Skrifter skulle opfyldes!" Da forlod alle Hans disciple Ham og flygtede.
57
De, som havde pågrebet Jesus, førte Ham så til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftlærde og præsterne var samlede.
58
Men Peter fulgte efter Ham på afstand til ypperstepræstens gård, og han gik ind og satte sig sammen med tjenerne for at se, hvad ende [[det ville tage]].
59
Ypperstepræsterne og hele Synedriet søgte nu falsk vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunne dræbe Ham -
60
- men de fandt det ikke, selvom mange falske vidner trådte frem.
61
Til sidst stod dog to falske vidner frem og sagde: "Han har sagt: "Jeg kan rive Guds tempel ned og genopbygge det på tre dage"!"
62
Ypperstepræsten rejste sig da og sagde til Ham: "Svarer Du intet på alt dét, de vidner imod Dig?"
63
Men Jesus tav. Ypperstepræsten sagde da til Ham: "Jeg besværger Dig ved Den levende Gud: sig os, om Du er Kristus, Guds Søn!"
64
Jesus siger da til ham: "Du har selv sagt det! Dog, Jeg siger dig: herefter skal I se Menneskets Søn sidde ved Kraftens højre og komme på Himmelens skyer!"
65
Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: "Han har spottet Gud! Hvad brug har vi endnu for vidner? Se: nu har I selv hørt Hans bespottelse!
66
Hvad mener I?" De svarede og sagde: "Han er skyldig til døden!"
67
Og de spyttede på Ham og slog Ham i ansigtet, slog Ham med stokke
68
og sagde: "Profetér for os, Kristus: Hvem var det, som slog Dig?"
69
Imens sad Peter udenfor i gården; da kom en tjenestepige hen til ham og sagde: "Du var også sammen med Jesus, Galilæeren!"
70
Men han nægtede det for alles åsyn og sagde: "Jeg veed ikke, hvad du taler om!"
71
Da han gik ud til porten, så en anden kvinde ham, og hun siger til dem, der står der: "Han var også sammen med Jesus, Nazaræeren!"
72
Men atter nægtede han det med en ed og sagde: "Jeg kender ikke Dette Menneske!"
73
Kort tid efter kom een af dem, som stod der, og sagde til Peter: "Jovist er du også een af dem! Din [[dialekt]] røber dig jo!"
74
Da begyndte han at bande og sværge og sige: "Jeg kender ikke Dette menneske!" - og i det samme galede en hane!
75
Da kom Peter Det Ord i hu, Som Jesus havde talt til ham: "Førend hanen galer, skal du fornægte Mig tre gange" - og han gik udenfor og græd bittert!
← Chapter 25
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 27 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28