bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Norwegian
/
Norwegian N 78 NN
/
Genesis 45
Genesis 45
Norwegian N 78 NN
← Chapter 44
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 46 →
1
Då kunne ikkje Josef leggja band på seg lenger for alle dei som stod ikring han. Han ropa: «Lat alle dei andre gå ut frå meg!» Så var det ingen annan til stades då Josef fortalde brørne sine kven han var.
2
Han sette i og gret så høgt at egyptarane høyrde det, ja, dei høyrde det i huset åt farao.
3
Og han sa til brørne sine: «Eg er Josef! Lever far min enno?» Men brørne hans kunne ikkje svara han. Dei stod der som dei var klumsa.
4
Då sa Josef til dei: «Kom hit til meg!» Så gjekk dei bort til han, og han sa: Eg er Josef, bror dykkar, som de selde til Egypt.
5
Men no skal de ikkje vera sorgfulle eller urolege fordi de selde meg hit. Gud ville berga liv; difor sende han meg føre dykk.
6
No har vi hatt to uår i landet, og enno kjem det fem år utan pløying og hausting.
7
Men Gud sende meg føre dykk fordi han ville leiva ein rest av dykk på jorda og berga mange levande gjennom nauda.
8
Så er det ikkje de som har sendt meg hit, men Gud. Han har sett meg til far for farao, til herre over heile hans hus og til styrar over heile Egypt.
9
Skunda dykk no og dra heim att til far og sei: Så seier Josef, son din: «Gud har sett meg til herre over heile Egypt. Kom ned til meg, og dryg ikkje!
10
Du skal få bu i Gosen og vera der eg er, både du og borna og barneborna dine, med småfe og storfe og alt det du eig.
11
Og eg skal syta for deg der – for enno kjem det fem uår – så korkje du eller huslyden din eller nokon av dine skal lida naud.»
12
No ser de med eigne augo, både de og Benjamin, bror min, kven det er som talar med dykk.
13
Ber då bod til far min om all den ære og makt eg har i Egypt, og om alt de har sett! Og skunda dykk og kom hit ned med far!
14
Så kasta Josef seg om halsen på Benjamin, bror sin, og gret; og Benjamin gret i armane hans.
15
Han kyste alle brørne sine og gret medan han tok dei i famn. Sidan tala brørne med han.
16
Då det spurdest i kongsgarden at brørne hans Josef var komne, vart farao og mennene hans fegne.
17
Og farao sa til Josef: «Sei til brørne dine: Så skal de gjera: Kløvja på dyra dykkar og far heim att til Kanaan!
18
Så skal de ta far dykkar og huslydane dykkar og koma til meg. Eg vil gje dykk det gode som finst i Egypt; de skal få eta av det beste i landet.
19
Og du skal seia frå at dette skal dei gjera: Ta med dykk vogner frå Egypt til kvinnene og borna! Henta så far dykkar og kom hit!
20
De skal ikkje kvida dykk om de må fara frå eignelutene dykkar. For det beste som finst i heile Egypt, skal høyra dykk til.»
21
Israels-sønene gjorde så. Og Josef gav dei vogner, som farao hadde sagt, og lét dei få med seg niste på vegen.
22
Dei fekk alle kvar sin høgtidsbunad. Men Benjamin gav han tre hundre sekel sølv og fem høgtidsbunader.
23
Sameleis sende han far sin ti esel med noko av det beste som fanst i Egypt, og ti eselhopper med korn og brød og mat til faren på ferda.
24
Så bad Josef farvel med brørne sine, og dei fór av stad. Han sa til dei: «Lat det ikkje verta trette på vegen!»
25
Så tok dei ut frå Egypt og kom heim att til Jakob, far sin, i Kanaan.
26
Dei bar fram bodet til han og sa: «Josef er enno i live. Han er jamvel styrar over heile Egypt.» Men far deira var like kald i hjarta; for han trudde dei ikkje.
27
Så fortalde dei han alt det Josef hadde sagt til dei, og han såg vognene som Josef hadde sendt til å henta han i. Då kvikna han til att, Jakob, far deira.
28
«Dette er stort!» sa Israel. «Josef, son min, er enno i live! Eg vil av og sjå han før eg døyr.»
← Chapter 44
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 46 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50