bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Norwegian
/
Norwegian 1938
/
Isaiah 17
Isaiah 17
Norwegian 1938
← Chapter 16
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 18 →
1
Framsegn um Damaskus. Damaskus skal ikkje lenger vera ein by, det skal verta ein grushaug.
2
Aroerbyane vert folketome; hjorder fær dei til heim og lægrar seg der, og ingen skræmer dei.
3
Og det skal vera slutt med borger i Efra'im og med kongedømet i Damaskus og med leivningen av Syria. Det skal ganga med dei som med herlegdomen åt Israels-borni, segjer Herren, allhers Gud.
4
I den tidi skal Jakobs herlegdom verta vesal, og holdet skal minka burt frå folket.
5
Det skal ganga liksom når skurdmannen grip i åkeren, og armen hans skjer aksi; det skal ganga liksom når dei sankar aks i Refa'imsdalen.
6
Berre ein etterhaust skal verta att der, liksom når dei slær ned bær av oljetreet; tvo, tri bær øvst i toppen, ei fire, fem på greinene åt frukttreet, segjer Herren, Israels Gud.
7
I den tidi skal mannen venda seg til skaparen sin, og augo hans sjå upp til Israels Heilage;
8
han skal ikkje lenger venda seg til dei altar hans hender hev gjort, og ikkje sjå på det fingrane hans hev laga, korkje på Astarte-bileti eller solstolpane.
9
I den tidi skal dei faste byane i Israel verta liksom dei aude tufter i skogane og på høgdene, dei som dei drog burt ifrå for Israels-borni skuld, og landet skal vera ei øydemark.
10
For du gløymde Gud, din frelsar, og ditt sterke fjell kom du ikkje i hug; difor plantar du yndelege hagar og set utlendske vintre i dei.
11
Den dagen du plantar, set du gjerde kringum, og um morgonen fær du plantningen din til å bløma; men avlingi kverv på sjukdoms-dagen, og pinsla er ulækjande.
12
Høyr brusen av mange folk! Det bruser som havet. Høyr dunen av folkeslag! Det dyn som veldige vatn.
13
Ja, det dyn av folkeslag som når store vatn dyn. Men han trugar dei, og dei flyr langt burt; dei vert føykte som agner for vind på fjelli og som kvervlande dumba for stormen.
14
Um kvelden, sjå då er det redsla, og innan morgonen lyser, er dei ikkje meir til. Soleis gjeng det dei som plundrar oss, dette er luten åt dei som ranar hjå oss.
← Chapter 16
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 18 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66