bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Norwegian
/
Norwegian 1938
/
Isaiah 21
Isaiah 21
Norwegian 1938
← Chapter 20
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 22 →
1
Framsegn um Havøydemarki. Som framfarande stormar i sudlandet kjem det frå øydemarki, frå det øgjelege landet.
2
Ei hard syn er meg kunngjord: Ransmannen ranar, og herjaren herjar. Drag upp, du Elam! Treng på, du Media! Kvar ein sukk gjer eg ende på.
3
Difor er mine lender fulle av verk, eg hev fenge rider liksom ei kvinna som skal føda. Eg vrid meg so eg ikkje kann høyra, eg er forfærd so eg ikkje kann sjå.
4
Hugen min er forvildra, redsla hev teke meg. Kvelden, som eg stunda etter, hev han gjort til redsla for meg.
5
Dei dukar bord, vakti vaker, dei et og drikk - upp, hovdingar, smyr skjoldane!
6
For so sa Herren til meg: Gakk og set ut vaktmannen! Det han fer sjå, skal han melda.
7
Og ser han ei skreid av ridarar, par um par, ei skreid av asen, ei skreid av kamelar, so skal han merka seg det, grant merka seg det.
8
Då ropa han som ei løva: Herre, her stend eg på vakt so lang dagen er, og vert verande på min post natt etter natt;
9
men sjå, no kjem her ei skreid av ridande menner, ridarar par um par! - Og han tok til ords og sa: Falle, falle hev Babel, og alle avgudsbileti deira hev han krasa og kasta til jordi.
10
Å, du mitt knuste, mitt sundtreskte folk! Det eg hev høyrt av Herren, allhers Gud, Israels Gud, det hev eg kunngjort for dykk.
11
Framsegn um Duma. Til meg ropar dei frå Se'ir: Vaktmann, kva lid det med natti?
12
Vaktmannen svarar: Morgonen kjem, men natti og. Vil de spyrja, so spør - kom att!
13
Framsegn mot Arabia. I skogen i Arabia skal de natta, de ferdafylgje av dedanitar!
14
Ut til dei tyrstande kjem dei med vatn; dei som bur i Temalandet, kjem imot dei rømande med brød;
15
for dei flyr undan sverdet, undan det dregne sverdet og den spente bogen og undan den tunge ufreden.
16
For so hev Herren sagt til meg: Um eit år, so som leigekaren reknar året, skal det vera ute med all herlegdomen åt Kedar.
17
Og lite skal det då vera att av bogane åt kjempone i Kedar; for Herren, Israels Gud, hev tala.
← Chapter 20
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 22 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66