bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Norwegian
/
Norwegian 1938
/
Isaiah 6
Isaiah 6
Norwegian 1938
← Chapter 5
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 7 →
1
Det året då kong Ussias døydde, såg eg Herren sitja på ein høg, høg kongsstol, og slepet på kåpa hans fyllte templet.
2
Serafar stod ikring han. Kvar av dei hadde seks venger; med tvo gøymde dei andleti sine, med tvo gøymde dei føtene, og med tvo flaug dei.
3
Og den eine ropa til den andre og sa: Heilag, heilag, heilag er Herren allhers Gud; all jordi er full av hans herlegdom.
4
Dørstokk-postane riste når ropet ljoma, og huset vart fyllt med røyk.
5
Då sa eg: Usæl er eg! No er ute med meg; for eg er ein mann med ureine lippor, og eg bur millom eit folk med ureine lippor, og augo mine hev set Kongen, Herren, allhers Gud.
6
Då flaug ein av serafane burt til meg; han hadde i handi ein gloande stein, som han med ei tong hadde teke på altaret.
7
Med den rørde han ved munnen min, og so sa han: Sjå, denne hev rørt ved lippone dine; no er di misgjerd burte, og di synd er sona.
8
Då høyrde eg Herren tala og sa: Kven skal eg senda, og kven vil vera vår bodberar? Då sa eg: Sjå her er eg, send meg!
9
Og han sa: Gakk av stad og seg til dette folket: Høyr og høyr, men håtta ikkje! Sjå og sjå, men skyna ikkje!
10
Gjer hjarta hardt på dette folket, gjer øyro dauvhøyrde og klin augo att, so det ikkje ser med augo eller høyrer med øyro eller skynar med hjarta, og vender um og vert lækt.
11
Då spurde eg: Kor lenge, Herre? Han sa: Til dess byane ligg aude og folketome, og husi stend utan folk, og landet ligg att som ei øydemark.
12
Og Herren skal driva folket langt burt, og det vert ovleg audt i landet.
13
Og finst det endå att ein tiandepart i det, so skal den og øydast ut. Men liksom det vert ein stuv att av terebinta og eiki når ein feller dei, so skal eit heilagt sæde vera den stuven som vert att av folket.
← Chapter 5
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 7 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66