bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Norwegian
/
Norwegian N 78 NN
/
Job 32
Job 32
Norwegian N 78 NN
← Chapter 31
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 33 →
1
No heldt dei tre mennene opp med å svara Job, fordi han meinte at han hadde rett.
2
Då vart Elihu brennande harm på Job. Elihu var son til Barakel frå Bus, av Rams-ætta. Han vart harm på Job fordi han meinte at han hadde rett mot Gud.
3
Og han vart arg på dei tre venene, fordi dei ikkje hadde noko å svara og såleis gav Gud urett.
4
Elihu hadde venta med å tala til Job fordi dei andre var eldre enn han.
5
Men då han såg at det ikkje fanst svar i deira munn, vart han brennande harm.
6
Så tok Elihu, son til Barakel frå Bus, til ords og sa: Eg er ung av år, ¬og de er gamle. Difor var eg redd ¬og heldt meg tilbake, eg våga ikkje å seia mi meining.
7
Eg tenkte: «Lat alderen tala og dei mange år ¬forkynna visdom!»
8
Men det er ånda i mennesket og anden frå Den Allmektige som gjev det skjøn.
9
Det er ikkje alderen ¬som gjev visdom, dei gamle veit ikkje alltid ¬kva som er rett.
10
Difor seier eg: Høyr på meg! Eg òg vil seia mi meining.
11
Eg har venta på ¬at de skulle tala, og lydt etter vituge ord, medan de tenkte på ¬kva de skulle seia.
12
Eg gav nøye akt på dykk; men ingen har vist ¬at Job tek feil, ingen har svara på hans ord.
13
Sei ikkje: ¬«Vi fann visdom hjå han. Berre Gud ¬og ikkje noko menneske kan vinna over han.»
14
Han har ikkje retta sin tale ¬til meg, eg vil ikkje svara han så som de.
15
Mållause er dei ¬og svarar ikkje meir, orda sviktar dei heilt.
16
Skal eg venta når dei ikkje talar, når dei står der ¬og ikkje kan svara?
17
Eg òg har noko på hjarta, eg òg vil seia mi meining.
18
For eg er full av ord, ånda i mi bringe driv meg.
19
Mi bringe er lik innestengd vin, lik nyfylte hiter ¬som held på å rivna.
20
No må eg tala, så eg kan få luft, eg vil opna lippene ¬og ta til ords.
21
Eg gjer ikkje skil, vil ikkje smigra eit menneske;
22
for eg skjønar meg ikkje ¬på smiger. Elles kunne min skapar ¬snart riva meg bort.
← Chapter 31
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 33 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42