bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Norwegian
/
Norwegian N 78 NN
/
Isaiah 16
Isaiah 16
Norwegian N 78 NN
← Chapter 15
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 17 →
1
Send nokre verlam ¬til landsens herre, frå Sela i øydemarka til Sions fjell og by!
2
Som flaksande fuglar, som fugleungar, ¬skræmde or reiret, skal Moabs døtrer vera ved Arnons vadestader.
3
«Gjev oss råd, ¬og finn ein utveg! Lat skuggen din verna oss midt på dagen ¬som var det natt. Løyn dei bortdrivne, svik ikkje dei som har rømt!
4
Lat dei bortdrivne frå Moab finna tilhald hjå deg! Ver ei livd for dei mot fienden som herjar!» Når hardferda er til ende og herjinga slutt, når dei som trakkar ned ¬for fote, er borte frå landet,
5
då skal ein kongsstol reisast ¬i truskap, og på den skal det ¬i sanning sitja ein domar, i Davids telt, ein som legg vinn på rettferd og med iver gjer det ¬som er rett.
6
Vi har høyrt kor store og stolte ¬moabittane er; kaute er dei og hovne og frekke ¬og store i ord.
7
Difor jamrar moabittane, alle jamrar over Moab. Motlause sukkar dei over mennene i Kir-Hareset.
8
Ja, Hesjbons vingardar ¬har turka bort, vintrea i Sibma står visne. Dei raude druene ¬som voks der, vart slegne til jorda ¬av herrar over folkeslag. Vintrea nådde heilt til Jaser og spreidde seg ut ¬i øydemarka. Rankene strekte seg vidt ikring og nådde ut over sjøen.
9
Difor græt eg med Jaser over vintrea i Sibma. Eg vatnar deg med ¬tårene mine, Hesjbon og El’ale. For over di frukt og di grøde lèt fienden krigsropet ljoma.
10
Glede og jubel ¬har kvorve frå hagane. Det er ingen som jublar ¬i vingardane, der lyder ikkje glederop. Ingen trakkar druer ¬i vinpressene, dei glade rop er stilna.
11
Difor bivrar mitt bryst som lyrestrenger for Moab; mitt hjarta bivrar for ¬Kir-Heres.
12
Men når moabittane stig fram og trøyttar seg ut ¬på offerhaugen, når dei går til sin heilagdom ¬og bed, så får dei ingen ting.
13
Dette er det ordet som Herren før har tala om Moab.
14
Men no seier Herren: Om tre år – så som ein leigekar reknar åra – skal det folkerike Moab med all si ære verta vanvørdt. Det som vert att, skal vera ynkeleg lite og kraftlaust.
← Chapter 15
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 17 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66