bible
ra
🌐 Language
English
Español
Français
Deutsch
Português
Italiano
Nederlands
Русский
中文
日本語
한국어
العربية
Türkçe
Tiếng Việt
ไทย
Indonesia
All Languages
Home
/
Norwegian
/
Norwegian N 78 NN
/
Isaiah 17
Isaiah 17
Norwegian N 78 NN
← Chapter 16
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 18 →
1
Domsord mot Damaskus. Sjå, no er det ute ¬med Damaskus! Byen skal verta ein grushaug.
2
Byane kring Aroer ¬skal verta folketome; buskapar skal liggja ¬og kvila der, og ingen skal skræma dei.
3
Efraim skal missa si faste borg og Damaskus sitt kongedøme. Det som er att av Aram, skal ikkje ha større ære ¬enn Israel, lyder ordet frå Herren, ¬Allhærs Gud.
4
Den dagen vert det smått ¬med Jakobs herlegdom, hans gode hold tærest bort.
5
Det går som når skurdfolket samlar aksa med armen og skjer dei av; det er som når ein sankar aks nede i Refa’im-dalen.
6
Berre ein etterhaust vert att, som når ein slår ned oliven: to – tre frukter øvst i treet og fire – fem på greinene, lyder ordet frå Herren, ¬Israels Gud.
7
Den dagen skal mennesket sjå opp til sin skapar, og retta augo ¬mot Israels Heilage.
8
Dei skal ikkje venda seg ¬til dei altar som deira hender har gjort, eller sjå på det ¬deira fingrar har laga, Asjera-pålane ¬og røykjelsesaltara.
9
Den dagen skal ¬deira festningsbyar liggja så aude som dei stader hevittane og amorittane ¬drog bort ifrå då israelittane kom, og landet skal vera ¬ei øydemark.
10
For du har gløymt Gud, ¬din frelsar, berget, ditt vern, ¬har du ikkje kome i hug. Difor kan du planta ¬den finaste hage og setja framande vintre i han.
11
Om du får dei til å veksa ¬den dagen du plantar, og spira den morgonen du sår, vert frukta borte ¬når sjukdomen kjem, ein skade som ikkje kan ¬lækjast.
12
Ve oss! ¬Høyr brusen av mange folk! Det brusar som havet. Høyr dønet av folkeætter! Det dyn som veldig vatn,
13
det er som duren ¬av mektige bylgjer. Men når Herren trugar dei, rømer dei langt av stad. Dei vert drivne som agner ¬for vinden på haugane, som den kvervlande tistel ¬for stormen.
14
Om kvelden er det redsle ¬som rår, men før morgonen renn, ¬er dei borte. Så går det dei som ¬plyndrar oss, slik lagnad får dei ¬som ranar oss.
← Chapter 16
Jump to:
Chapter 1
Chapter 2
Chapter 3
Chapter 4
Chapter 5
Chapter 6
Chapter 7
Chapter 8
Chapter 9
Chapter 10
Chapter 11
Chapter 12
Chapter 13
Chapter 14
Chapter 15
Chapter 16
Chapter 17
Chapter 18
Chapter 19
Chapter 20
Chapter 21
Chapter 22
Chapter 23
Chapter 24
Chapter 25
Chapter 26
Chapter 27
Chapter 28
Chapter 29
Chapter 30
Chapter 31
Chapter 32
Chapter 33
Chapter 34
Chapter 35
Chapter 36
Chapter 37
Chapter 38
Chapter 39
Chapter 40
Chapter 41
Chapter 42
Chapter 43
Chapter 44
Chapter 45
Chapter 46
Chapter 47
Chapter 48
Chapter 49
Chapter 50
Chapter 51
Chapter 52
Chapter 53
Chapter 54
Chapter 55
Chapter 56
Chapter 57
Chapter 58
Chapter 59
Chapter 60
Chapter 61
Chapter 62
Chapter 63
Chapter 64
Chapter 65
Chapter 66
Chapter 18 →
All chapters:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66